
Extra säkerhet | Regulatorn levereras med en övertrycksventil.
Mares Planet 88x TBP
– Ny teknologi – næsten uden åndingsmodstand
Det seneste skud på stammen er Mares Planet 88X TBP, som også er producentens mest avancerede regulator i øjeblikket og må betragtes som den nye topmodel. Den egner sig både til tekniske dykkere og almindelige sportsdykkere. Jeg har haft fornøjelsen af at teste den på i alt 35 dyk i både koldt svensk vand og varmt tropisk vand. Her er mine erfaringer med regulatoren.
Første test i iskoldt vand
Det første dyk finder sted i januar i Skåne. Vandet er friskt med en temperatur på -1 grad, hvilket unægtelig sætter udstyret på en hård prøve. Det første, der slår mig, er åndingskomforten. Alle de regulatorer, jeg tidligere har brugt, har haft en lille modstand, lige inden luften kommer – en slags startmodstand. De har stadig været lette at trække vejret i, men der har altid været en smule modstand i begyndelsen.
Med Mares Planet 88X TBP er denne modstand som blæst væk. Luften er der med det samme, hvilket gør regulatoren særdeles let og behagelig at trække vejret i. Næsten som at trække vejret på land. Forklaringen er Mares Airmatic Technology. Det er et pneumatisk ventilsystem, som i stedet for de traditionelle mekaniske fjedre i andre andettrin styres ved hjælp af tryk.
Konstruktionen mindsker også sliddet på delene, fordi friktionen reduceres, når der er færre bevægelige dele. Ifølge Mares gør konstruktionen desuden service meget enkel og ukompliceret. Regulatoren har også Mares VAD-system, som justerer luftstrømmen for at optimere vejrtrækningen. Resultatet er som beskrevet en meget behagelig vejrtrækning.
I den periode, jeg har brugt regulatoren, har åndingskomforten været den samme uanset dybden (inden for sportsdykning), og ifølge Mares gælder det også på meget dybe tekniske dyk. Andettrinnet er let og ligger godt i munden, og det føles betryggende at vide, at regulatoren er frostsikret, når jeg dykker i minusgrader. Andettrinnet er desuden fremstillet af metal, hvilket også modvirker tilfrysning.
En detalje er, at andettrinnet har en manuel bypassfunktion – i praksis en knap, som man trykker på, hvis regulatoren begynder at freeflowe, så freeflowet ophører (når det er sagt, har jeg ikke oplevet freeflow på mine 35 dyk). Æstetisk ser den godt ud, og man genkender Mares’ design. Det første dyk med Mares Planet 88X TBP er kort sagt en meget positiv oplevelse!
Med regulatoren til Filippinerne
Næste gang, jeg tester regulatoren, er på en rejse til Filippinerne. Da jeg pakker, bemærker jeg, at den vejer lidt mere end egentlige rejseregulatorer. I praksis er forskellen dog ikke særlig stor; det drejer sig kun om nogle få hundrede gram. Så hvis du ikke ligger helt på grænsen for bagagevægten, er det ikke noget problem at rejse med den.
Jeg gennemførte 30 dyk med regulatoren i Filippinerne, og ligesom på mit første dyk i Sverige oplever jeg den som meget behagelig at bruge, også ved intensiv dykning. Førstetrinnet har fem lavtryksporte og leveres med en overtryksventil, hvis du vil bruge regulatoren på en stageflaske. Ved almindelig dykning med octopus (sekundært andettrin) kan du fjerne ventilen, da det sekundære andettrin fungerer som overtryksventil.
Førstetrinnet er miljøforseglet og har TBP Dry Kit, som forhindrer vand og snavs i at trænge ind. En anden god detalje er AST-teknologien, som lukker førstetrinnet, når det ikke er under tryk. Det...
Mares Planet 88x TBP
Type Dykkerregulator
Producent Mares
Pris 6.995 kr. (vejledende udsalgspris) / 899 EUR
Ny teknologi Pneumatisk...


















