Mars stadig mageløs 2. del

►  Sigvard Lundgren tog i 1977 sine tre sønner med på Vasamuseet i Stockholm mens de stadig bare var store knægte. Besøget tændte en ild i den dengang otteårige purk Richard, og snart udviklede han og brødrene en lidenskabelig interesse for at udforske Østersøens vrag. De kendte allerede til legenderne om den svenske amatørarkæolog Anders Franzéns opdagelse af kongeskibene Vasa og Kronan, og de vidste, at han også havde været på forgæves jagt efter Mars og Svärdet. De satte sig for at gøre det, som Anders Franzén ikke havde formået. De ville finde Mars og Svärdet!

Richard husker tilbage: – Vi begyndte at udvikle os som vragdykkere og det varede ikke længe, før de normale vrag på lavere vand mistede noget af deres spænding – vi ville finde noget nyt. Vi begyndte at søge efter CF Liljevalch, et svensk lastfartøj, som blev torpederet af en russisk ubåd under anden verdenskrig. Hun var faktisk blevet tidligere fundet men var gået tabt igen, så vi genfandt hende og kunne udforske vraget effektivt for første gang, selv om hun lå på 70 meter, fordi vi i mellemtiden havde lært at dykke med trimix. Vi brændte af iver og var parate til at lede efter andre og dybere vrag.

Brødrene og et skiftende slæng af ligesindede avancerede vragdykkere, begyndte at søge ved Ölands nordlige spids allerede tidligt i 90’ene med hjælp af simple ekkolod. Ambitionen var kort og godt at finde så mange vrag som muligt rundt om Øland og at dokumentere dem, men det altoverskyggende mål var dog stadig at lokalisere sagnomspundne Mars Makalös og Svärdet. Gruppen lokaliserede og dykkede på masser af vrag. Rekorden var seks nye vrag på samme dag! Men de fandt ikke det, de egentlig søgte efter.

Dykkerne blev snart involveret i andre projekter over hele kloden, så eftersøgningen af de to stolte skibe blev mere sporadisk gennem årene. Til sidst var det kun Richard, der stadig var aktiv dykker, men han opgav aldrig håbet om at finde Mars og Svärdet.

– I løbet af 2010 fik vi fornyet motivation, da en velhavende svensk entreprenør investerede i en ny båd og moderne søgeudrustning til os. Vi kunne nu være mere effektive og vedholdende. Det år lokaliserede vi omkring ti nye vrag i området ud for Gotlands vestkyst. Men vi fandt ikke, hvad vi søgte efter. 2011 begyndte rigtig godt, da vi opdagede nye vrag i et område, som ellers allerede var blevet gennemsøgt på kryds og tværs. Vi kunne tydelig se, at vores nye grej gav flere muligheder og større præcision, fortæller Richard.

Jackpot!
– Gutter, kom og se det her, råber Christofer. Han har opdaget noget usædvanligt på skærmene, der viser signalet fra skibets sidescan-sonar. Det er langt fra første gang Christofer ser et vrag på sonaren, så det er overaskende, at han er så ophidset. Teamet har fulgt et felt af spredte vragrester de sidste tolv timer, men kan dette her virkelig være målet...