DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

M.S. Seattle – Vragleksikon #51
1 af 1

M.S. Seattle

Vragleksikon #51

Sydnorge nær Kristianssand

Oktober 1939 ankom tre mærkelige studenter fra Wien til Bonaire. De ville leve i vildnisset, dyrke undervandsjagt og optage film af fiskene under vandet. Myhneer Gezaghebber var den hollandske krones repræsentant, og han frygtede af denne Hans Hass (for ham var det) og hans to venner Jörg og Alfred i virkeligheden var tyske spioner. De ville sikkert tage billeder af olieanlæggene og måske dykke for at kommunikere med fjendtlige ubåde. Hans Hass og Co. havde en del besvær med at overbevise myndighederne om deres reelle hensigter, og det endte med, at de blev interneret ombord på Hamburg-Amerika liniens skib M.S. Seattle, der lå for anker ved hovedøen Curacao.

M.S. Seattle var på vej hjemover, da urolighederne i Europa gjorde, at hun blev beordret til neutral havn. Ligesom 13 andre tyske fragtskibe, valgte kaptajn Hermann Lehmann at søge mod Curacao. Han kom fuldt lastet fra Nordamerika med træ, stykgods og 30.000 kasser appelsiner.

Efter et stykke tid i Curacao skiftede opholdet karakter fra neutral havn til blokade af sejladsen, under bevogtning af en hollandsk ubåd og to destroyere. For at spare på brændstoffet, måtte Seattle og to andre skibe i samme situation, slukke for kølesystemet. I Curacao er der kvælende varmt året rundt, så snart bredte der sig en ubehagelig stank over de blokaderamte skibe fra de rådnende frugter. Til sidst blev det så slemt, at hollænderne gav skibet tilladelse til at sejle et stykke ud fra havnen og skovle den varme frugtgrød i havet. For at forhindre, at skibene stak af, blev der dog posteret 20 soldater på hvert skib under denne aktion.

Hans, Jörg og Alfred, der stadig dykkede under deres internering, bemærkede, at i en hel uge efter dumpningen af frugten, smagte havet omkring øen af orangeade…

mod nord Kaptajn Lehmann og et par af hans kollegaer var ikke helt tilfredse med at være tilbageholdt på Curacao. De lagde planer for, hvordan de kunne bryde blokaden og vende hjem til Tyskland. Dagligt tog Lehmann i land og gik spadsereture. Disse ture gik alle til et højt punkt, så han kunne overskue øen og det omkringliggende hav. Pludselig en dag var chancen der. Han kunne se krigsskibene sejle hastigt bort på en opgave. Hurtigt løb nyheden rundt blandt de internerede. Så var det nu. Hans Hass, Jörg og Alfred valgte dog at gå i land.

Det lykkedes for Seattle og Mimi Horn at slippe væk. Seattle satte nordover og håbede dermed at undgå et møde med fjendtlige skibe. I den næste måned sejlede de nord om Island og endte med at gå ind til den norske kyst på højde med Tromsø. Her blev de inspiceret af den norske marine og fik tilladelse til at følge kystlinien til Sydnorge, hvor de skulle krydse over til svensk farvand. Den 8. april 1940 nåede Seatlle til Kristianssand. Der blev hun beordret til at søge havn af den norske destroyer Gyller.

fjendtlig ild...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet