DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Muræner – hemmelighedsfulde ål
To hvidøjede muræner (Siderea prosopeion) tager en kinddans. Som den grå muræne (Sideres grisea) ses de ofte parvis. Man har endog set op til 50 af dem sammen.
Muræner – hemmelighedsfulde ål
Næsemurænen (Rhinomuraena quaesita) ser ikke kun speciel ud. Den er så speciel, at den kandiderer til at blive placeret i sin egen familie.
Muræner – hemmelighedsfulde ål
Der er næsten noget Jurassic Park over denne muræne. Den er dog ikke så farlig som Velociraptoren.
Muræner – hemmelighedsfulde ål
Muræner fra slægten Echidna har specialiseret sig i at spise krebsdyr. Her en grå muræne (Siderea grisea). Pletten bag øjet er et sår.
Muræner – hemmelighedsfulde ål
Pletterne hos leopardmurænen (Gymnothorax favagineus) fortsætter helt ind i munden.
Muræner – hemmelighedsfulde ål
En plettet muræne (Gymnothorax moringa) fra Caribien, lader sig soignere af en neonkutling. Og den ser tilfreds ud med behandlingen.
Muræner – hemmelighedsfulde ål
Drabeligt udseende; lange smalle kæber og sylepidse tænder. Hugormemurænenen (Enchelycore nigricans) er en fiskespecielist.
Muræner – hemmelighedsfulde ål
Love is in the Air. Når mange muræner forsamles som her, er det en del af forspillet før legen.
Muræner – hemmelighedsfulde ål
Muræner er omgærdet af mange myter på grund af deres tilbagetrukne levevis. De ser nu også tit lidt spooky ud, som de to hvidøjede muræne her.

Muræner

– hemmelighedsfulde ål

Tekst Per Forup Larsen Fotos Jesper Kjøller & Martin Örnroth
Muræner har tre ting til fælles med hajer. De fremkalder enten fascination eller en nærmest fobisk angst hos mennesker. De ligger højt på listen over farlige dyr i havet. Og deres dårlige rygte skyldes, at vi ikke ved meget om dem. Den viden vi trods alt har fået viser, at muræner er ufarlige dyr fyldt med overraskelser – og så har vi kun lige løftet et hjørne af sløret!

Murænernes familie, Muraenidae, indeholder 200 beskrevne arter, fordelt på 15 slægter. De tilhører ordenen de åleagtige fisk, Anguilliformes. Murænerne har udnyttet ålekonceptet til det yderste, hvilket har givet ophav til en enorm variation i form, farve og levevis.
Den mindste muræne er Snyder’s muræne, Anarchias leucurus, der blot bliver 11,5 cm. Den længste af alle muræner er den langhalede muræne, Strophidon alethe, der kan blive 3,75 meter lang. Men den største er kæmpemurænen, Gymnothorax javanicus på op til tre meter og en vægt op til 35 kg. Den er desuden en af de muræner som dykkere oftest møder i Indopacifik.
Muræner lever primært i saltvand, 12 arter forekommer dog i brakvand fx mangrover og flodmundinger og en enkelt art, ferskvandsmurænen Gymnothorax polyuranodon, fra Indopacifik, lever i ferskvand. De fleste af de muræner, som dykkere møder, lever på revet, men der findes faktisk mange arter, som foretrækker sand- og mudderbund, hvor de skjuler sig i huller.
Muræner har en tyk hud uden skæl. Huden er dækket af et transparent slimlag, der ofte indeholder giftstoffer. Slimen yder beskyttelse mod udvendige parasitter og er en tilpasning til et liv i revner, sprækker og huller med megen mekanisk påvirkning. De muræner, der lever i sand- og mudderbund har ekstra mange slimkirtler i huden. Slimen fra disse kirtler sammenkitter sandkornene i murænens bo og hindrer dermed, at væggene kollapser.

Pletter i ganen
Muræner har ofte karakteristiske mønstre, men farverne er sjældent særlig prangende. En undtagelse er dog næsemurænen, Rhinomuraena aquaesita, der er blå og gul. Som regel har muræner det samme mønster inde i munden som uden på kroppen, dvs. at en plettet muræner er plettet helt ind i munden. Enkelte arter har dog signalfarver som gul og orange i munden. Hvis de føler de sig truet, spærrer de gabet op som en advarsel.
Muræner mangler bryst- og bugfinner. Ryg- hale- og gatfinne er sammenvokset til en lang finnebræmme. Halen er flad og åreagtig, hvilket er ideelt for svømning. Muræner benytter anguilliform svømning, dvs. at de svømmer ved at bugte kroppen sidelæns og de svømmer lige godt forlæns og baglæns.
Sidelinien hos muræner er reduceret til hovedet. Gællespalterne er ligeledes reduceret til et par mindre åbninger langt tilbage på hovedet. Om dagen står de fleste muræner med hovedet fremme og vidt åbent gab, mens de pumper vand ind gennem munden, henover deres gæller og ud af gælleåbningerne. Denne adfærd bliver ofte fejlagtigt betragtet som truende.

Sansearsenal
At muræner ser dårligt er faktisk ikke sandt. De fleste muræner har et udmærket syn og en del arter jager om dagen. Murænernes vigtigste sans er dog lugtesansen, og selvom den er mindre udviklet hos de muræner, der benytter synet til jagt, så er den hos disse arter fortsat fænomenalt god, sammenlignet med andre dyrearters.
Som mange andre fisk har muræner to sæt...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også