Nålefisk
- Søhestens fætter
Du møder dem på næsten alle dyk – især om sommeren og på lavt vand, men hvor meget ved du egentlig om dem? Vi fortæller mere om nålefiskene – disse smukke dyr med deres forhistoriske udseende og fascinerende levevis. Nålefiskefamilien er de nærmeste slægtninge til søheste, vi finder i vores eget farvand.
Jeg husker det stadig med glæde. Barndommens snorkeleventyr i Kattegat. Alle de mærkelige fisk, krabber og frodige tangskove. Jeg husker især, da jeg pludselig befandt mig øje mod øje mod med min første tangnål. Jeg vidste ikke, hvad det var for en skabning? En fisk eller en slange? Eller måske en ål? Efter at have spurgt min far, lærte jeg, at det var en nålefisk.
Nu, mere end 30 år senere, nærer jeg stadig samme fascination for disse dyr og med god grund. Nålefiskene er vores nærmeste slægtninge til søheste. De er faktisk så nært beslægtede, at de befinder sig inden for samme familie. De synlige ligheder er blandt andet hovedet, der med sit lange næb (eller mundrør, som det hedder med et mere korrekt sprog), virkelig minder om dens mere eksotiske slægtninge i tropiske have.
En anden lighed, som måske ikke er lige så åbenbar, er nålefiskenes udsædvanlige yngelpleje. Efter den ømme parringsdans, hvor de svømmer op i vandet og slynger sig tæt omkring hinanden, tager hunnen sine befrugtede æg og overlader dem helt og holdent til hannen, der overtager ansvaret og opbevarer dem i en lomme (yngelsæk) på bugen. Hos næbsnogene klistrer hun dem direkte fast på bugen. Der udvikles æggene, indtil de klækkes.
Nålefiskenes jagtmetoder er også fascinerende. Deres mundrør fungerer som en lille støvsuger og de suger deres føde ind ved hjælp af åndingsvandet.
Seks forskellige typer
I vores hjemlige farvande lever seks forskellige typer af nålefisk. De er opdelt i to familier: næbsnoge og tangnåle. Næbsnogene adskiller sig derved, at de ikke har nogen halefinne. I stedet snor de ofte halen omkring tang eller andet, der hvor den lever. Næbsnogene har også en rundere krop eftersom deres benplader (nålefisk har ikke skæl, i stedet har de benplader) er indvendige. Hos tangnålene er benpladerne udvendige og det gør deres kroppe mere kantede, deraf det svenske artsnavn kantnåle.
Stor tangnål har en kraftigt gråmeleret krop og er ret let at genkende. Den kan blive op imod 50 centimeter og lever i hele Kattegat ned til Øresund. Den har en længere næse og en mørk streg under øjet, som adskiller den fra lille tangnål. Ellers er det på størrelsen, at man kan kende den lille og den store tangnål fra hinanden. Lille tangnål er, præcis som navnet antyder, noget mindre, og bliver kun maksimalt 17 centimeter. Udbredelsesområdet er principielt det samme som hos stor tangnål.
Lille tangnål er formodelig den smukkeste af vore tangnåle med sin grøngule krop og kraftigt markerede blå mønster på kroppen og i ansigtet. Denne smukke blå tegning ses især hos hunnerne under parringstiden
Almindelig tangnål er den næste af de arter, vi kan støde på herhjemme. Den trives godt i ålegræsenge, men kan ses i de flest typer af tæt undervandsvegetation. Den bedste måde at genkende den på, er at se på munden eller...