DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Naturklumme – elektricitet i havet
Naturklumme – elektricitet i havet
1 af 1

Naturklumme

– elektricitet i havet

Af Karina Aarup Mikkelsen

 

Nogle fisk kan producere kraftige elektriske udladninger og andre har udviklet en utrolig følsomhed overfor små elektriske impulser. I dette nummer fokuserer vi på betydningen af elektricitet i havet. 

 

Sådan kommer fisk i stødet
Alle dyr producerer svage elektriske strømme, når nerver responderer eller muskler arbejder. Elektriske fisk har udviklet evnen til at producere kraftige elektriske udladninger. Dette sker fra et adskilt organ, som består af modificerede muskelceller, der har mistet evnen til at trække sig sammen. I stedet er de specialiserede i produktion af elektrisk strøm. I det elektriske organ findes tusindvis af flade, tætsiddende celler (elektroplaques), der er stakket sammen i lange rækker. Når organet er i hvile, er cellerne positivt ladede på ydersiden og negativt ladede på indersiden, så den overordnede spænding er nul. 

Elektricitet der dræber
Lige før en elektrisk udladning, sender hjernen et signal gennem nervesystemet til den første electroplaque i rækken. Umiddelbart herefter strømmer positive ioner (Na+) ind i cellen. Det medfører en øjeblikkelig ændring i ladningen på den ene side af cellen, og der opstår en elektrisk spænding over cellen på ca. 150 millivolt. Det er ikke meget, men electroplaques-cellerne er arrangeret i serier der gør at potentialet fra hver celle lægges sammen, ligesom når man forbinder et antal batterier i en serie. Med tusindvis af electroplaques arrangeret på denne måde, kan den elektriske ål generere udladninger på flere hundrede volt. For at udladningen sker, når byttedyret er i den rigtige position, bruger den elektriske ål en form for en pacemaker til at starte affyringen fra det elektriske organ. 

Følsomme hajer
Evnen til at registrere meget svage elektriske strømme er begrænset til vandige miljøer, hvor modstanden er så lav, at selv meget små elektriske udladninger kan strømme gennem vandet.
Hajer er kendt som de mest elektrisk sensitive dyr i verden, hvilket skyldes højtspecialiserede celler, Lorenziniske ampuller, som opfanger de elektriske udladninger og omdanner dem til nerveimpulser. Disse elektroreceptorer er usædvanligt sensitive og kan i teorien på 1.500 kilometers afstand opfange spændingsforskellen på de to poler i et almindeligt 1,5 V batteri. På den måde kan hajer opfange selv den svage elektriske aktivitet fra musklerne i andre organismer, og derved lokalisere deres bytte uanset hvor godt det gemmer sig. 
De Lorenziniske ampuller forsyner hajer og rokker med en 6. sans, nemlig evnen til at detektere elektro-magnetiske felter og temperaturgradienter. Det har givet grobund for teorier om at hajer og rokker kan navigere i verdenshavene efter havstrømmenes elektriske felter og jordens magnetiske felt.

 

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også