DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Newfoundland – blandt canadiske isbjerge og vrag
Isbjergene har været længe undervejs og smelter snart. Men man kan nå at dykke ved dem, hvis man passer godt på.
Newfoundland – blandt canadiske isbjerge og vrag
Det siger sig selv, at isbjergsdykning kræver tørdragt, et frysebeskyttet regulatorsæt ... samt en god portion mod.
Newfoundland – blandt canadiske isbjerge og vrag
Malmbruddene, der under krigen forsynede de allierede tropper, er for længst blevet forladt, men kan stadig besøges.
Newfoundland – blandt canadiske isbjerge og vrag
De fantastiske klippeformationer i Conception Bay vidner om et barsk vejrlig.
Newfoundland – blandt canadiske isbjerge og vrag
Efterladte fiskerbåde på Bell Island.
Newfoundland – blandt canadiske isbjerge og vrag
Syv ottendele af isbjerget befinder sig under vandlinjen, og hvis et stykke brækker af, vælter det nemt...
Newfoundland – blandt canadiske isbjerge og vrag
Bevoksningen på vragene har haft god tid til at etablere sig siden anden verdenskrig.
Newfoundland – blandt canadiske isbjerge og vrag
Sigten ved Bell Island i Conception Bay kan være fremragende.
Newfoundland – blandt canadiske isbjerge og vrag
Over vandet minder Newfoundlands barske og storslåede natur mest om Norge.

Newfoundland

– blandt canadiske isbjerge og vrag

Tekst: Yvonne van der Valk Foto: René Lipmann

Hvert år driver masser af isbjerge med labradorstrømmen fra Grønland til Newfoundland – de er storslåede, men også ret risikable at dykke ved. Hvis du ikke vil have helt så adrenalinfyldte dyk, så har de fire vrag fra anden verdenskrig ved Bell Island en hel masse at byde på.

Med begge hænder klamrer jeg mig fast til pontonen i vores RIB. Jeg er skruet ned i en rød overlevelsesdragt mod kulden og fartvinden. Hvor længe har vi sejlet? Det er svært at afgøre. Mine arme begynder at blive helt følelsesløse. Så kaster jeg et blik på Rick Stanley, chefen for dykkercentret Ocean Quest. Han styrer kompetent båden gennem bølgerne, mens han griner over hele ansigtet, og det er der ikke noget at sige til. Han ved nemlig, hvad der kommer: isbjerge...
Her om foråret er Newfoundlands kyst herlig grøn. Og når solen skinner som i dag, så kryber temperaturen op mod 16 grader. Det er ikke rigtig i sådant et vejr, at man venter sig at få øje på isbjerge, men Rick er skråsikker:
– Den stærke Labradorstrøm transporterer løsrevne dele af Grønlands isdække mod syd. Efter to år når mellem 200 og 400 af dem hovedstaden St. Johns i den canadiske delstat Newfoundland. De enorme iskæmper driver forbi her næsten hvert år. Nogle år brydes der færre stykker løs af de op til 10.000 år gamle gletsjere i Grønland.
Men i år er de her! Vi sætter kurs mod en hvid kontur i horisonten. Rick drejer roret og styrer lige imod den.
– Isbjergenes 3.200 kilometer lange rejse langs den såkaldte Icebjerg Alley begynder i marts og varer til starten af sommeren, forklarer Rick.
Endelig er vi kommet frem til den isblå kolos. Den lyseblå kulør afslører, at isen er fri for luftblærer. Isen er blevet trykket sammen af vintrenes sne gennem flere århundrede, så al luft er blevet presset ud af den.
– Isbjerge er enormt smukke, men de er også uberegnelige, fortæller Ricks kone Debbie. Hun serverer krabber til middagen. De er helt nyfangede – direkte fra fiskekutteren. Lige efter kommer endnu en advarsel fra hende:
– Et isbjerg ud for St. Johns er drevet så langt, at det er ved at smelte. Det kan gå i stykker når som helst med et ordentligt drøn. Så er det bare med at komme væk og blive nede i vandet. Faldende isstykker er det farligste! Desuden sker det, at isbjergets balance i vandet forskubbes. Så tipper eller kæntrer det, fortsætter Debbie sin forklaring. Jeg skubber krabbeskallerne rundt på min tallerken i dyb tavshed. For i morgen har vi netop planlagt, at vi skal dykke ved et isbjerg.

Bjerget har talt
Næste morgen er himlen over Labradorstrømmen blygrå, men vores isbjerg ligger der, hvor vi skal dykke! Det rejser sig næsten overnaturligt op i horisonten. Søgangen er ret voldsom. Okay! råber Rick og giver os tegn til at rulle over bord. Vi dykker ned. Rundt om isbjerget blander Atlantens salte vande sig med fersk smeltevand fra isen, og det forbedrer ikke ligefrem sigten. Vi beslutter os for at gå lidt dybere ned. På 30 meters dybde kan vi stadig ikke skimte isbjergets underside, men det er måske ikke så mærkeligt. Syv ottendedele af sådan en iskæmpe befinder sig under overfladen. Vi går tættere på, og så fremtræder mønsteret i isen mere tydeligt – der er linjer og sprækker. Jeg kan...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet