DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage
OWUSS-scholarship – Elines dagbog januar
Dykkercentret Fathom & Blues holder til i en smuk bygning med direkte adgang til bådene ude foran og overnatning på de næste etager.
1 af 1

OWUSS-scholarship

– Elines dagbog januar

Lige da jeg troede, at tingene ikke kunne blive bedre, fik jeg et telefonopkald, der fortalte mig, at jeg var velkommen til at starte på et PADI-instrutørkursus og blive Open Water Scuba Instructor! Det var netop hvad jeg havde drømt om lige siden jeg fik tildelt OWUSS-stipendiet, men jeg vidste, at jeg næppe ville være i stand til at realisere denne drøm før efter nogle år. Og her fik jeg så pludselig et telefonopkald fra PADI International og PADI Nordic, som tilbød at sponsere og støtte mig hele vejen igennem denne instruktøruddannelse. Straks efter fik jeg endnu et opkald fra Dale Spree, som er PADI Course Director og ejer (sammen med Ron Spree) af Fathom & Blues, som var mere end glad for at få mig med på hendes instruktørkursus. Jeg var fortsat i Danmark på dette tidspunkt, og forsøgte at fatte hvad der lige var sket. Jeg skal være instruktør! Kaos.
En uge senere sad jeg på et fly til Bristol, hvorfra jeg tog videre ned til Weymouth, hvor Fathom & Blues er baseret. Og lige da jeg troede at vores europæiske sommer ville give plads til efteråret, livede solen op og kastede sine stråler over de smukke hvide sandstrande på Dorsets betagende kyst. Fathom & Blues er det ene af kun to PADI Gold Palm Resort ID centre i Storbritannien. De holder til i en smuk bygning, som tidligere hed Ferry Bridge Inn, hvor man finder dykkecentret nede ad trappen med direkte adgang til bådene, en bar og restaurant i stueplan, samt de private gemakker på de næste etager. At tilbringe et par uger her med gæster og ansatte, og omgivet af en utrolig varm atmosfære, var noget der gjorde mig godt efter alle de korte rejser, jeg havde haft forinden. Stort set al min dykning her var relateret til instruktørkurset og jeg havde privilegiet af at foretage nogle ret fantastiske dyk. Jeg var overrasket over hvor klart vandet var og den store mængde liv som holdt til omkring Portland. Jeg så til og med min første St. Petersfisk! Ud over dyrelivet, revene og tangskovene kan man foretage strøm- og vragdykning (Der er nogle rigtigt fede krigsskibe!).
Under kurset var jeg indkvarteret i deres andet logi i Portland. Dagene var fyldt med forelæsning, studier, eksaminer, færdighedsøvelser, samt øvelser i bassin og i havet. Fathom & Blues har adgang til et gigantisk svømmebassin, hvor vi endte med at tilbringe time efter time med at perfektionere vores færdigheder. Med Dale som kursusleder, og tre instruktører fra staben, kunne min kursusfælle Shannon og jeg ikke have ønsket os mere hjælp og støtte. Vi havde en fremragende tid sammen og vi følte os begge triste ved tanken om, at vi skulle forlade dette magiske sted. Men forhåbentligt ville det være som PADI-instruktører, hvilket dog gav os en bittersød følelse.
Selvom jeg kunne det hele udenad var jeg supernervøs for de to dage hvor eksaminationen skulle foregå. PADI er den eneste rekreative dykkeorganisation, som benytter en uafhængig instans til at afgøre hvem, der er kvalificerede...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også