DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Reportage  Reportage
OWUSS-scholarship – Elines dagbog marts
OWUSS-scholarship – Elines dagbog marts
1 af 1

OWUSS-scholarship

– Elines dagbog marts

Hvert år får alle tre OWUSS-stipendiater mulighed for at gennemføre et rebreather-kursus med Dr. Jeffrey Bozanic. Han er en velkendt pioner inden for hule- og rebreather-dykning og ophavsmand til bogen Mastering Rebreathers.
Lige efter, at jeg havde været på DEMA, begyndte jeg lange dage med teorilektioner, mens jeg utålmodigt så frem til vores træningsdyk i pool. Efter øvelserne i poolen, fik jeg en øget selvtillid og jeg fik fornemmelsen af, at rebreather-dykning var a piece of cake. Det varede lige indtil klorvandet i poolen blev udskiftet med det noget koldere havvand ved Catalina Island, hvor jeg allerede tidligere havde dykket i kelp-skovene. Pludselig havde vi ikke bare en rebreather på ryggen, men vi skulle også håndtere tørdragt, bail out-flasker og nødprocedurer. Desuden skulle vi ”flyve manuelt”, hvilket vil sige, at vi selv skulle opretholde et konstant oxygenpartialtryk. Med respekt for de fysiske love, er dette ikke så let. Når man lukker oxygen ind, ændres ens opdrift. Det er ikke nok at ånde ud, som med åbent system. Det får dig ikke til at synke. Så enten må man lukke luft af loopet, justere luften i vingen eller tørdragten eller svømme lidt nedad. Men så længe man rammer den rigtige ppO2, er man på den sikre side. Men det kræver, at man kan trække vejret roligt og zen-agtig, selv om man er på 30 meter i en rivende strøm. Det fik alle mine tidligere forestillinger om dykning til at forsvinde som dug for solen. Sikke et eventyr! I starten var jeg meget i tvivl om, hvorvidt dette var noget for mig, men efterhånden begyndte jeg at få styr på det, og så kunne jeg faktisk nyde det. Disse dage gjorde mig stærkere, og jeg følte mig som en pioner på opdagelse i vore dybe, blå oceaner med en enhed fra sidste århundrede på ryggen. Stor tak til Jeff Bozanic, der ikke kunne have været mere støttende og hjælpsom. Der er hans fortjeneste, at jeg følte mig sikker og kompetent, og at jeg efterhånden udviklede en tryghed overfor disse maskiner! Potentialet er enormt. Mange timer i vandet med blot en lille flaske, indånding af varm gas, minimering af nitrogen-belastningen og det vigtigste: ingen bobler.
Fra boblefrie dyk i koldt vand til masser af glade bobler i det lune Rødehav. Sea Safaris inviterede mig til at deltage i en undervandsfoto-workshop hos marinebiologen Alex Mustard, der er en velkendt undervandsfotograf. Blue Horizon bliver nævnt som en af de bedste liveaboards og dannede platform for en unik oplevelse. I de smukke undervandslandskaber, man finder i det sydlige Ægypten, kunne jeg simpelthen ikke få nok af at fotografere. Mellem dykkene holdt Alex lektioner om, hvordan man kan arbejde med lyset (fotografering handler om lys) og forskellige fototeknikker. Aftnerne gik med at reflektere over, gennemse og redigere vores billeder på store skærme om bord på båden. Vi gjorde alle store fremskridt, og der blev taget mange flotte billeder. For at det ikke skal være løgn, mødte vi utallige oceaniske...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også