DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage
OWUSS-scholarship – Filips dagbog august
I undervands-habitaterne på National Hyperbaric Centre kan mætningsdykkere under uddannelse træne i at opholde sig under trange forhold. Filip (th) sammen med direktøren David Smith (tv).
OWUSS-scholarship – Filips dagbog august
Filip foran fyret ved Kullen, hvor han besøgte uv-videografen Anta Werner, der bor i Mölle ved foden af det populære dykkested i Skåne.

OWUSS-scholarship

– Filips dagbog august

Min appetit på eventyr under vandet var blevet skærpet efter det årlige møde i New York, og jeg var klar til lidt af hvert. Men da Lars Kirkegaard, der er OWUSS’ skandinaviske koordinator, ringede til mig i Polen og fortalte mig, at jeg skulle flyve til København samme dag, blev jeg alligevel lidt overrasket! Jeg tog af sted, men først, da jeg lagde mig til at sove samme aften i Danmark, gik det rigtigt op for mig, at dette kun var starten på en lang og fantastisk rejse.
Næste morgen, efter en tidlig morgenvækning, tog jeg med Michael Kahr fra Amager Dykkercenter og videografen Søren Petersen af sted til vraget Johannes L for en dag med dykning på den svenske vestkyst.
Jeg tror nok, at min kærlighed til koldt, mørkt og grønligt vand hjemmefra Polen er en fordel, for det var de samme forhold, der mødte mig her. Men det var god dykning og en fin chance for at få testet mit nye udstyr fra TUSA, inden jeg tog videre.
De første dage på turen skulle vise sig at være en mosaik af begivenheder. Allerede næste dag besøgte jeg Mølle på Kullen, hvor jeg mødte en anden mester i undervandsvideo, Anta Werner. Hun dykker dog ikke så gerne i koldt vand, så vi spenderede en tør dag med udstyret. Hun lærte mig hvordan videokamera og kamerahus skal behandles og vi snakkede om, hvilket mindset, der fungerer, når man skal videofilme under vandet.
Dagen efter fløj jeg til min næste destination, Aberdeen. Her finder man mange virksomheder, der er forbundet til undervandsindustrien på forskellige måder.
Egnen er en fantastisk blanding af smukke skotske strande med gamle huse, moderne kvarterer og industriområder.
Takket være David Smith, direktøren for National Hyperbaric Centre, blev jeg der en hel arbejdsuge – mandag til fredag. Besøget blev min generelle introduktion til erhvervsdykning. Hver dag bragte nye og interessante oplevelser. Jeg kom til at operere trykkammeret, jeg lavede service på en kompressor og en Kirby Morgan-hjelm til overfladeforsyning, jeg prøvede at styre en ROV (remotely operated vehicle), hvor vi simulerede operationer på en pipeline. Jeg mødte en masse spændende mennesker og besøgte det smukke Skotske landskab Grampian Highlands.
Jeg nåede desværre ikke at dykke i Scotland – den ene dag hvor vi prøvede, var havet i oprør. Jeg håbede at få et glimt af Storbritannien under vandet weekenden efter, hvor vi kørte de 19 timer ned til Cornwall til byen St Austell. Her skulle jeg deltage i en ny begivenhed: DiveFest. Her mødtes dykkere på stranden for at dykke og hænge ud – ikke helt ulig Dykningens Dag i Skandinavien. Men igen var vejret ikke med mig – barske vinde holdt de fleste dykkere på land. Men selv uden dykkevejr og sol, var alle glade og det var sjovt at være med. Takket være Suunto havde jeg et sted at overnatte, og gutterne fra AP Valves var tålmodige med alle mine spørgsmål. Jeg mødte også Jim Standing fra Fourth Element. Han er både sponsor og koordinator for scholarshippet. Efter at...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også