DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage
OWUSS-scholarship – Igors dagbog december
Shane Moore og David Reichert filmer spækhuggere i aktion.
OWUSS-scholarship – Igors dagbog december
Vi dobbelttjekker, at kameraet er tip-top inden vi når frem til indspilningsstedet.
OWUSS-scholarship – Igors dagbog december
På besøg i trykkammeret i Sharm el Sheikh.
OWUSS-scholarship – Igors dagbog december
Efter et veloverstået rebreatherkursus med Jeff Bozanic.

OWUSS-scholarship

– Igors dagbog december

Af Igor Valente

Efter at have forladt rebreathernes tavse verden, var det nu på tide med en tør uge. Brenna, Mat og jeg var stadig sammen og vi var flyttet til Catalina Hyperbaric Chamber for at deltage i deres kursus i Emergency Dive Accident Management (EDAM).
Som navnet antyder, sigter kurset på at give dykkere færdigheder i at håndtere dykkeulykker, og ikke mindst at forebygge dem, identificere problemer og bjærge dykkere. Stoffet er bredt og meget interessant, idet det sætter en masse populær viden om dykning i perspektiv. Der var endvidere praktiske aspekter som vurdering af tilskadekomne dykkere og et par ret interessante trykkammerøvelser, bl.a. med et simuleret dyk til 50 meter. Selve trykkammeret er en imponerende facilitet, der har ydet stor hjælp de seneste 30 år i forbindelse med dykkeulykker. Hele personalet arbejder frivilligt.
Bevæbnet med en masse ny viden tog vi videre for at møde Jeff Bozanic igen, og desuden Gordon Boivin fra Laguna Sea Sports. Jeff og Gordon skulle bringe os gennem kurset SDI Instructor Training Course. Jeg er allerede PADI-instruktør, men forventede alligevel at lære en masse nyt, og jeg blev ikke skuffet. Den erfaring som Jeff og Gordon hver især har opnået gennem 20 års undervisning, gjorde at vi lærte en masse nye ting og teknikker i alle momenter af kurset.
Da august startede var det på tide for mig at vinke farvel til de øvrige stipendiater samt USA for nu. Tilbage i England besøgte jeg Monty Halls for at starte med at arbejde i et projekt, som jeg er ret begejstret over at være en del af.
Dette store projekt, ledet af Monty og Full Circle Expeditions, kaldes Shark Quest og det går ud på, at vi skulle tilbringe tre måneder i det østlige Stillehav for at mærke hajer ved øgrupper som Galapagos og Cocos. Dette område betragtes som en af de sidste stærke bastioner for hajer i verden, men man ved stadig kun lidt om bestandene her.
Der er kræfter i gang for at etablere et marint reservat i området, anført af East Pacific Tropical Seascape. Initiativet sigter på at beskytte korridorerne mellem alle øerne i området, idet man mener, at hajerne benytter dem som ”motorveje” når de vandrer mellem øerne. Ved at mærke hajerne og registrerer deres vandringer håber man, at få mere viden om dem i dette område.
Min opgave var at hjælpe med planlægningen af projektet, fx at kontakte lokale organisationer, som ville kunne hjælpe os, og at finde oplysninger om mulige sponsorer og samarbejdspartnere. Vi forsøgte desuden at finde interesserede medier, som kan hjælpe med at skabe bevidsthed om projektet, og ikke kun med hensyn til beskyttelsestiltag, men i det hele taget om de trusler som hajer møder rundt omkring i verden. Vi præsenterede projektet ved Birmingham Dive Show i oktober.
Denne måned viser hvor meget ting kan ændre sig i løbet af et stipendium. Jeg var på vej til hovedkvarteret for DeltaP, en af mine sponsorer, kendt for deres VR3 computere, da jeg fik at vide, at tidligere...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også