DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Reportage  Reportage
OWUSS-scholarship – Igors dagbog marts
Vi hjalp de skildpadder, der blev klækket sent med at nå i sikkerhed om natten.
OWUSS-scholarship – Igors dagbog marts
Cathy Church er en grand old lady inden for undervandsfoto. Jeg benyttede lejligheden til at tage et kursus hos hende mens jeg var på Cayman.
OWUSS-scholarship – Igors dagbog marts
Mine undervandsfotos blev mærkbart bedre efter kurset hos Cathy Church, der bor på Cayman-øerne.

OWUSS-scholarship

– Igors dagbog marts

Under mit fortsatte ophold på Grand Cayman lærte jeg mere og mere om, hvordan Ocean Frontiers arbejder. Ikke kun med hensyn til dykning, men også om alle de anstrengelser ejerne gør for at forbedre centrets “grønne” profil. Medejer Stephen Broadbelt, mener at en miljørigtig drift vil blive et vigtigt parameter i dykkebranchen, og at vi i nær fremtid vil nå til et punkt, hvor de centre der ikke foretager sig noget for at gøre deres virksomhed grønnere vil opleve, at deres forretning svækkes. Stephen har desuden udarbejdet en femårsplan, der består af en enkel og trinvis udvikling, som ikke kun skal være til gavn for Ocean Frontiers, men for alle centre, der er interesseret i at udvikle deres forretning i en grønnere retning. Han mener desuden, at hans plan kan spare penge under denne proces!
I erkendelsen af, at man kun kan nå et vist stykke vej med den organisation, der nu er til stede, har Stephen sat sig som mål at renovere Cayman Diving Lodge for at den kan blive en mere effektiv og grøn forretning. Efterhånden som jeg fik større indblik i projektet, slog det mig hvor meget, der afhænger af planlægningsfasen og hvordan basale ting som placering af bygninger og valg af byggematerialer kan gøre en stor forskel i den sidste ende. Det er utroligt at opleve hvor meget Stephen og hans partnere er gået i dybden, og hvor mange detaljer, de tager i betragtning for at sikre, at centrets påvirkning af miljøet reduceres til et minimum.
Derefter brugte jeg en del tid på at lære mere om hvordan the Department of Environment (DOE) fra Cayman-øerne fungerer, og hvilke projekter de deltager i. Cayman-øerne har haft marine beskyttelsesområder siden 1970’erne og DOE spiller en vigtig rolle i forvaltningen af disse, og sikrer at der tages skridt imod at bevare Caymans miljø. Det sker samtidig med, at man forsøger at bevare turismen og udvikle øerne til gavn for landet. Scott Slaybaugh og Tim Austin gennemgik for mig alle de arbejdsopgaver og projekter, som DOE har i øjeblikket.
Et af disse projekter er et beskyttelsesprogram for havskildpadder, der har som mål at øge bestanden af karette- og suppeskildpadder på øerne. Jeg fulgte med Janice Blumenthal og Joni Solomon på en tidlig morgenekskursion for at tage et kig på de skildpaddereder, hvor æggene var ved at klække. Vi noterede antallet af klækkede æg og stadiet af alle de æg, der endnu ikke var klækket. Vi fandt flere skildpaddeunger, der ikke havde forladt reden sammen med de andre og ved en rede fandt vi hele tre unger, der var blevet tilbage. Sådanne unger tages med tilbage i sikkerhed og bliver derefter sat ud i vandkanten om natten, så de har en bedre chance. Jeg må sige, at det var en stor oplevelse at se disse bittesmå havskildpadder tage turen ud i havet den allerførste gang. Jeg håber blot, at de en dag vil vende tilbage til denne strand for at sikre deres arts fortsatte beståen.
Jeg kunne ikke forlade Cayman uden først at møde Cathy Church og deltage i et af...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også