Panik

Tågen lå tæt over Østersøen, og endda helt ind over molerne i Trelleborgs havn, hvor konturerne af dykkefartøjet M/S Stromboli kun med besvær kunne skimtes ved kajen, da vi ankom en tidlig søndag morgen. Jeg havde arrangeret transport med divemasteren fra et lokalt dykkecenter og mens vi bar vores flasker og dykketasker om bord fra bilen, smågrinede vi af slavearbejderne ved siden af os. Det var nogle gutter fra Malmö Sportsdykkerklub, der kæmpede som besatte med at slæbe, hvad der lignede dykkeudstyr til et otte timers trimixdyk på et dybtliggende middelhavsvrag om bord. Det komiske var, at vi i bare skulle ud på et typisk Anders And-vrag på behagelige 28 meter, nogle timers sejlads ret ud for kysten.

Sprængning

Dagens udflugtsmål var en gammel russisk trawler ved navn Vapper. Med sine 102 meters længde kunne Vapper beskrives som en flydende fiskefabrik, lige indtil et bjærgningsfirma i 1994, under bugsering til ophugning i Indien, ”kom til” at tabe hende i den sydvestlige Østersø. Eftersom hun er noget af en mundfuld og bunddybden i området ikke er mere end 26-28 meter, stak masterne op over overfladen – og desværre midt på en færgerute. Sagen blev løst resolut med en passende mængde sprængstof og masterne forsvandt, men Vapper står der endnu og lige så kølret på bunden, som dengang hun skred frem i overfladen. Jeg nåede aldrig at dykke på hende inden länsstyrelsen af uforklarlige årsager forsynede Vapper med dykkeforbud, så da det endeligt blev ophævet, kunne jeg virkeliggøre en flere år gammel drøm om at besøge den gamle babusjka.

Mens M/S Stromboli i laveste marchhastighed tøffede frem gennem ærtesuppen for at bringe os ud til dykkestedet, samledes vi, der skulle dykke med almindelig luft, under dæk til briefing. Divemasteren udpegede dykkepar ud fra princippet: en mindre erfaren dykker sammen med en mere erfaren. Til trods for, at jeg endnu ikke havde rundet det magiske 100 i antal dyk, blev jeg parret med en endnu mindre erfaren gut, som også var uden makker. Mads, som vi vil kalde ham for nemheds skyld, var en yngre mand, som jeg mødte for første gang på den to timer lange tur ud til vraget. Han havde logget omkring 20 dyk, men kun et eneste dybt dyk – til 28 meter i Thailands klare, varme vand... Måske burde advarselslamperne have begyndt at blinke allerede da jeg fik dette at vide? Men eftersom fyren virkede rolig og afbalanceret, både på mig og på divemasteren, tænkte jeg ikke mere over det.

I den middelsvage vind svævede den troldske tåge hen over en så godt som spejlblank havoverflade. Dunket fra dieselmotoren kom tilbage som et dovent ekko mens vi opsummerede dykkeplanen over en kop varm chokolade og studerede et detaljeret kort over den forliste trawler. Da overfladestrømmen var ganske kraftig, trods det stille vejr, pointerede jeg for Mads, at han skulle gribe fat i nedstigningslinen, så snart han var kommet i vandet. Vi var desuden enige om, hvor vigtigt det var at stige ned langs...