DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Rejse  Resa
Port Ghalib – Stille dage under en kølig sol
Levende og smukke stenkoraller finder vi masser af på vores dyk, men der er ikke lige så mange blødkoraller. På ydersiden af denne koralsøjle voksede dog nogle flotte eksemplarer.
Port Ghalib – Stille dage under en kølig sol
Muslingen til højre for murænen har ikke langt igen – nogle sekunder senere guffede murænen den i sig.
Port Ghalib – Stille dage under en kølig sol
Hjernekorallens vindinger er hjemsted for talrige små kutlinger, som kigger frem, mens jeg langsomt glider frem i den svage strøm.
Port Ghalib – Stille dage under en kølig sol
Bordkoraller er gode vejvisere. De er lette at genkende og ses tydeligt mod alle andre koraller.
Port Ghalib – Stille dage under en kølig sol
Sugefisken nægtede at slippe grebet uanset hvad skildpadden gjorde. Men hverken jeg eller sugefisken forstyrrede tilsyneladende skildpadden, som lystigt gumlede videre på søgræsset.
Port Ghalib – Stille dage under en kølig sol
Dragefisken bevæger sig langsomt under mig. Den er en af de to dragefisk, som var indblandede i en lille dans over en koral omtrent 15 meter under dykkebåden.

Port Ghalib

– stille dage under en kølig sol

Tekst: Fredrik Isakson Foto: Stefan Hogeborn

Sergio Leones ægyptiske fætter bor åbenbart i Port Ghalib ved Marsa Alam. Om ikke andet ville han have følt sig hjemme der. I de legendariske spaghettiwesterns skildres det amerikanske wild west med indslag af mexicansk atmosfære. Her i Phort Ghalib hersker en lignende stemning. Som i filmene er landskabet tørt og øde – men under overfladen venter nogle af Ægyptens bedste dykkesteder.

Først gang, jeg rejste til Sharm el Sheikh var vejen en asfaltstribe gennem ørkenen. Når man forlod asfalten, så hvirvlede ørkensandet op, og meget hurtigt dækkede sandet alt. Et par hoteller krøb sammen langs vejen og de første fliser til nutidens strandpromenade var blevet lagt. Et par år senere var billedet et helt andet. Når vi nu ankommer til Marsa Alam, som har en moderne og meget fin lufthavn, især hvis man sammenligner med kaosset i Cairo, føles det lidt på samme måde. Der kommer til at gå nogle år, men så vil der også være et turistområde af højeste klasse ved lufthavnen.
Vi bliver hentet af en minibus, som vi alene fyldte op med udstyr. Jeg sætter mig i en af bussens typisk ægyptiske sæder og kigger ud over ørkenlandskabet, som med spredte hoteller ned mod kystlinjen, er karakteristisk for området. Det er her, tankerne kommer. Minder om fortiden, fra et tidligere hotelområdes udvikling og en ganske nybagt dykkers første famlende trin.

Wild west
Port Ghalib fornemmes øde. Måske fordi vi er her i ugerne før jul? Det er ikke langt fra, at man hører Morricones westernmusik i baggrunden. I stedet for tumble weed, så blæser en plastpose over vejen. To enlige dykkere, to lonely gunmen, fotografen Stefan og jeg, glider ind med bus i stedet for til hest i denne by med ørkenen på ene siden og havet på den anden. Man aner hist og her en ægypter i skyggerne i deres sjældent besøgte butikker. Et par turister lister langs husmurene og søger efter nogle af restauranterne i Port Ghalib.
Dette er en konstrueret sted. De har hentet inspiration fra andre tilsvarende områder som eksempelvis El Gouna eller Soma Bay. Man er godt undervejs, men der er langt endnu. På hotelværelset er der en tv-kanal, som i en evig slynge beskriver Port Ghalib. Med stolthed fremviser man sit vandværk, kraftværket og hospitalet.
En anden ting, man er stolt af, og som har større betydning for os dykkere, er trykkammeret. På dykkercentret køber man en trykkammerforsikring, inden man begynder at dykke. Døgntemperaturen er lidt højere, eftersom vi befinder os længere mod syd, hvilket man sætter pris på, når man er her i december måned. Dagtemperaturen er omtrent som en dansk sommerdag, og jeg nyder varmen – fra slud hjemme til sommer i Ægypten.
 
Broer og øer
Broer og små øer binder Port Ghalib sammen. Øerne er stadig tomme, men dykkebådene er allerede begyndt at samles ved kajerne. Vores hotel ligger på den anden side af vandet set fra Port Ghalib og vores morgengymnastik bliver at løbe langs bugtens snoede vindinger til Port Ghalib-siden og derefter tilbage, hvilket tager omtrent en halv time. Dykkebåden afgår ved nitiden om morgenen, så vi står op et par timer tidligere, trækker i træningstøjet i det blege morgenlys, strækker lidt ud og begynder at jogge. Vores timing er upåklagelig – hver morgen kommer solen op over horisonten, så snart vi vender hjemad igen. Amun Ra varmer os op...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også