DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Soma Bay – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
Soma Bay – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
Soma Bay – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
Soma Bay – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd

Soma Bay

– CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd

Soma Bay er ét af den lille håndfuld små og afslappede ressortområder, der findes strøet  ud langs Ægyptens rødehavskyst. Soma Bay ligger på en lang sandet halvø, som er omkranset af koralrev, og placeret på den nordligste del af Safaga-bugten omtrent 40 km syd for rødehavshovedstaden Hurghada.
Man kommer ind i området gennem en kontrolleret indgangsport og mødes af luksushoteller, en 18-hullers championship golfbane, en af regionens største spa-cenre med havbaserede kropsbehandlinger samt en vifte af vandsportsfaciliteter og adgang til glimrende dykning både fra kyst og båd. Familievenlige og lækre hoteller kombineret med en stor beskyttet og lavvandet lagune gør det til en oplagt destination for alle med ikke-dykkende partnere og børn.
Man har generelt adgang til dykkestederne i og omkring Soma Bay fra kysten eller fra dagbåde, der kører hel- såvel som halvdagsudflugter. Selv om visse steder er afhængige af vindforholdene, er der et stort udbud af dykkesteder at vælge mellem, og dykkene i området passer både begyndere og erfarne dykkere.
Soma Bays lange mole giver let adgang for snorklere og dykkere til de omkransende rev. Desuden er molen i sig selv med til at tiltrække en hel masse marint liv, som søger skygge og beskyttelse under den.
Højdepunktet blandt dykkene ved Soma Bay er Panorama Reef, et af de største koralrev i Safaga. Her finder man en blanding af små huler, overhæng og flotte blødkoraller, især viftekoraller. Revets størrelse betyder, at du kan lave i hvert fald tre helt forskellige dyk og udforske det sprudlende liv fra lysorange søanemoner til gigantiske muræner og skildpadder. På det nordligste punkt på dette imponerende ovale rev er der den største chance for at møde forbipasserende pelagisk liv såsom barracuda, tun, manta eller hammerhaj.
Abu Kafan nævnes ofte som et af de bedste dyk i Safaga og er kendt for muligheden for at dykke med hammerhaj sent på foråret og manta-møder i de kølige måneder. Det er en 300 meter lang og smal barriere med et plateau i begge ender. Revets vægge er klædt i blødkoraller og stenkoraller og er krydret med store viftekoraller. Revvæggen falder flere steder lodret ned til mere end 300 meter, og man kan jævnligt møde tun, revhaj og barracuda.
Abu Soma kan ofte udføres som et strømdyk og er et glimrende dyk langs en stejl væg. Dyk her på den rigtige årstid, især forår og sommer, og der er også en god chance for at se store dyr i det blå, inklusive leopardhaj og hammerhaj såvel som snapper, manta, delfiner og ørnerokker. Hvis du ikke er heldig med storvildtet, er du garanteret en stor variation af revliv, der holder dig med selskab under dykket.
Se mere på www.somabay.com.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også