DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Portfolio  Portfolio
Portfolio – Christian Loader
Portfolio – Christian Loader
Portfolio – Christian Loader
TITEL Shipyard STED Lhaviyani Atollen, Maldiverne KAMERA Nikon D300, Tokina 10-17mm fisheye EKSPONERING 1/30s, f5, ISO200 BESLYSNING Ingen blitz KOMMENTAR Bagenden af dette fantastiske vrag stikker ti meter op over overfladen, hvilket gør det muligt at snorkle på det. Min ven Rory fridykkede ned på 20 meter og svømmede gennem lastrummet, hvor jeg ventede på ham for at tage dette atmosfæremættede billede.
Portfolio – Christian Loader
TITEL Great Barracuda STED Tulamben, Bali, Indonesien KAMERA Nikon D300, Tokina 10-17mm fisheye EKSPONERING 1/80s, f6.3, ISO250 BESLYSNING To stk. Inon Z240 blitz KOMMENTAR Den enorme stedfaste barracuda på det populære vrag USAT Liberty var større end mig! Mens den svævede over sandbunden, flyttede jeg mig langsomt tættere og tættere, indtil dens snude næsten rørte mit kamera. Pludselig gabte den og jeg tog dette billede, hvorefter den skød lynhurtigt forbi mig og ramte mig med halen, hvilket gav mig lidt af en forskrækkelse.
Portfolio – Christian Loader
TITEL Great White Shark STED Neptune Islands, Australien KAMERA Nikon D300, Tokina 10-17mm fisheye EKSPONERING 1/200s, f5, ISO200 BESLYSNING To stk. Inon Z240 blitz KOMMENTAR Dette var den mest fantastiske dykkerejse i mit liv. På det sidste dyk cruisede denne haj omkring i overfladen, mens det varme eftermiddagssollys dryssede ned. Mens jeg dykkede i buret på tre meter, lykkedes det mig at få det skud, jeg ville have. Det viser hvidhajens fredelige og elegante natur og det er sådan jeg altid vil huske dem.
Portfolio – Christian Loader
TITEL Halimeda Ghost Pipefish og Leaf Scorpionfish STED Lembeh Strait, Indonesien KAMERA Nikon D300, Nikon 60mm makro EKSPONERING 1/125s, f36, ISO200 BESLYSNING To stk. Inon Z240 blitz KOMMENTAR En dag, hvor jeg havde vidvinkel på kameraet, fandt vores guide to halimeda ghost pipefish, der står højt på mange dykkeres ønskeseddel – men jeg havde det forkerte objektiv på! Heldigvis kunne jeg dykke der igen dagen efter med makro, og mens jeg tog de første par billeder, hoppede en leaf scorpionfish ind i billedet, og det lykkedes mig at få dette tre i en-billede, før skorpionfisken hoppede videre. Typisk Lembeh Strait – man ved aldrig hvad der sker!
Portfolio – Christian Loader
TITEL Mandarinfisk STED Lembeh Strait, Indonesien KAMERA Nikon D300, Nikon 105mm makro EKSPONERING 1/160s, f11, ISO200 BESLYSNING To stk. Inon Z240 blitz KOMMENTAR En af det mest populære motiver i Lembeh Strait er mandarinfisk, der parrer sig i skumringen. På netop dette dyk så vi ingen parringsadfærd, men jeg var til gengæld glad for dette farverige og abstrakte nærbillede.
Portfolio – Christian Loader
TITEL Stargazer STED Lembeh Strait, Indonesien KAMERA Nikon D300, Nikon 60mm makro EKSPONERING 1/160s, f20, ISO100 BESLYSNING En Inon Z240 blitz med Scubacam Snoot KOMMENTAR Jeg opnåede dette spooky billede ved hjælpe af en såkaldt snoot på den ene blitz, hvilket skaber en smal lysstråle på motivet. Stargazers er normalt gemt i sandet, men denne her havde netop spist en fisk og åbnede sin mund for at vise sine imponerende tænder.

Portfolio

– Christian Loader

Christian Loader er 28 år gammel og stammer fra Brighton i England. Han begyndte med at dykke i Filippinerne i 2001, inden han færdiggjorde en uddannelse i faget Ocean Science på Universitetet i Plymouth. Det gik snart op for ham, at han var mere interesseret i at observere undervandsliv i havet, frem for at studere det i et laboratorium, så i 2007 blev han PADI-instruktør og begyndte at arbejde på Sipadan Island i Malaysia, hvor han forelskede sig i undervandsfotografering. Det varede ikke længe, inden han kom med på holdet hos den velrenommerede uvfoto- og videovirksomhed Scubazoo Images, der er baseret Kota Kinabalu i Malaysia. Han tilbragte tre år i Maldiverne som resort video- og fotograf. I øjeblikket leder han The Digital Centre for Scubazoo hos Eco Divers i North Sulawesi, Indonesien, hvor han underviser og har lejlighed til at fordybe sig i at filme og fotografere de små skabninger i Lembeh Strait, der altid har fascineret ham.

Christians yndlingsdestinationer er de indonesiske øer, hvor de fantastiske scenerier, den venlige befolkning og den enorme artsrigdom giver masser af muligheder for udforskning.

– Jeg elsker at fotografere det marine makroliv i Sydøstasien, men jeg vil gerne koncentrere mig mere om vidvinkelmotiver i fremtiden, fortæller Christian.
– Min ultimative drøm er at tage unikke billeder af spækhuggere under vandet.

Hans mest mindeværdige dykkeoplevelse fandt sted en morgen i august 2008, mens han arbejdede i Baa Atollen, Maldiverne, hvor han snorklede med tre pukkelhvaler og senere samme dag fandt sig selv omringet af over 100 mantaer og to hvalhajer, der åd plankton. – Det er alle dykkeres drøm og en uforglemmelig dag, der slet ikke kan beskrives, husker Christian.

Christian har fået sit arbejde publiceret i forskellige dykkemagasiner, og har vundet priser i flere internationale konkurrencer – bl.a. i Our World Underwater, Nature’s Best Photography, World Festival of Underwater Images, DEEP Indonesia og Wetpixel Photo of the Year.

Se mere på www.scubazoo.com og www.digitalcentreindonesien.com 

UDSTYR Nikon D300, Nexus housing, to stk. Inon Z240 blitz, Scubacam snoot, Nikon 105mm makro, Nikon 60mm makro, Kenko 1,4x teleconverter, Subsee +10 diopter, Tokina 10-17mm fish-eye og Nikon 12-24mm.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også

Få viden, inspiration og oplevelser