Rab & Krk

For fire år siden dykkede vi for første gang i Adriaterhavet ud for den kroatiske kyst. Dengang gik rejsen til nogle øer i de fjerneste øgrupper. Denne gang ville vi udforske de mere kystnære øer Rab og Krk i Kvarner-området. Vores første indtryk var, at de seneste fire år med voksende turisme, havde gjort den kroatiske kyst endnu mere tilgængelig og turistvenlig. Øerne i den kroatiske skærgård er blevet fuldstændig oversået med dykkecentre og de fleste er, præcis som for fire år siden, familieforetagender hvor servicen holder høj standard. Vores rejse lagde ud med charterfly til den gamle havneby Split. i lufthavnen lejede vi en bil for ca. 400 kroner pr. dag og kørte nordpå ad E65. Efter at have passeret motorvejens toldstationer og klatret  ned ad de snoede småveje langs kysten, nåede vi Stinica hvorfra vi tog færgen (ca. 80 kroner for bil inklusive passagerer) til byen Yablanac på øen Rab. Det var herligt at få det første glimt af Middelhavet efter det langtrukne svenske forår. Junivinden bredte sig som fløjl ind over rælingen og den lille bilfærge, som ikke var større, end at den kunne rumme syv biler, gyngede behageligt. Køreturen fra færgen til Lopar og vores første destination Moby Dick Diving, viste sig at tage længere tid end vi havde forventet, da vi studerede kortet, idet vejene på øen var hullede og snoede. Bilturen på de smalle udslidte veje blev til fulde opvejet af øens påtrængende stilhed, der var som balsam for vores stressede storbysjæle.

Dykning på øen Rab
Vi begav os ud på vores første dyk tidligt om morgenen. Der var næsten ingen vind og mellem de beigehvide bjerge smeltede himmel og hav sammen. Den brede dykkebåd gled sagte frem mens Mladen, vores skipper og tillige ejer af dykkecenteret Moby Dick Diving, fortalte om hvordan Lopar gennem årene stille havde udviklet sig til en lille turistby. Fra at have været en lille fiskerby, havde Lopar nu flere småhoteller og en nyligt anlagt sandstrand. Denne dag tog turen ud til dykkestedet omkring 20 minutter, hvilket viste sig at være standarden for alle de efterfølgende dyk. Under vore dyk ved Rab svømmede vi ofte langs klippevægge for at udforske huler og små tunneller og lede efter blæksprutter mellem stenene. Da vi efterhånden havde lært at finde de små stenbunker, som de ottearmede blæksprutter lægger uden for deres bo, konstaterede vi, at hullerne i klippen vrimlede med blæksprutter. Den lyse bund vekslede med små klippeknolde hvor det gule søgræs klamrede sig fast, og lige som mange andre steder i Middelhavet kunne man i de små huler finde store røde skorpionfisk, som med deres røde reflekterende øjne betragtede os dykkere uden at bevæge sig. I overfladevandet drog stimer af små fisk til tider forbi og deres glinsende kroppe reflekterede det stærke sollys. Store fisk stødte vi aldrig på, lige på nær en enlig gigantisk skorpionfisk.

Tjek korallerne
Vandet i Adriaterhavet bliver aldrig så mørkt om...