DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Teknisk dykning  Teknisk dykning
Rebreather – De tre grundtyper
En rebreatherdykker fryser mindre end en dykker på åbent system. Gassen, der cirkulerer i systemet bliver nemlig varmet op i en kemisk proces, når kuldioxiden bliver renset.

Rebreather

– de tre grundtyper

Tekst & foto: Jesper Kjøller, Illustrationer: Charly Nielsen

I de foregående artikler i denne serie om rebreathere, har vi nævnt, at der findes tre forskellige Grundtyper. Denne gang går vi i detaljer og forklarer principperne bag maskinerne og vi gennemgår fordele og ulemper med de
tre rebreather-typer. 

Jeg har en plan. Vi skal bruge en støvsugerslange, en kagedåse, et motorcykelhjul, en håndfuld kalk, en ildslukker og en flødebolle med kokos”. Det lyder grangiveligt som Egons indkøbsliste til endnu et listigt kup i en Olsen Banden-film, men faktisk kunne disse komponenter sagtens udgøre bestanddelene i en hjemmelavet rebreather.
Støvsugerslangen kunne modificeres til åndingsslangerne på rebreatheren. De skal bare have nogle envejsventiler monteret, så gassen løber den rigtige vej rundt i systemet. Kagedåsen indeholder kalken, der renser CO2 i udåndingsluften. Fra motorcykelhjulet henter vi en gummislange, der kan fungere som modlunge og ildslukkeren modificeres, så den kan indeholde det oxygen, vi har brug for til at supplere åndingsloopet, efterhånden som vi forbrænder oxygen. Nu mangler vi bare et mundstykke og et seletøj, så vi kan bære systemet, og vi har en rebreather! Og flødebollen med kokos? Okay, den skal ikke bruges. Den spiser vi bare...
Det er vel kun de færreste, der har overvejet at bygge deres egen regulator til brug med åbent system, mens en rebreather faktisk er så enkel, at det i princippet kan lade sig gøre at konstruere en hjemme på køkkenbordet – selv om det næppe er en god idé til seriøs brug. Det tjener blot til at illustrere hvor simpelt grundprincippet i en basal rebreather er.

Oxygenrebreatheren
Den fundamentale forskel på de tre rebreather-typer, er den måde, hvorpå de doserer gas i loopet og om de overvåger eller ikke overvåger oxygenkoncentrationen i kredsløbet.
Oxygenrebreatheren er den enkleste form for rebreather, og det er også den, der historisk er udviklet først. I oxygenrebreatheren finder vi alle grundbestanddelene i enhver rebreather: et loop, en scrubber-enhed med kalk, der absorberer CO2, en modlunge og en gasflaske. Systemet forsynes af en flaske oxygen, der erstatter det oxygen, dykkeren forbruger undervejs i dykket.

Da der ingen inert gas (fx helium eller nitrogen) er i loopet, straffes dykkeren ikke med nogen dekompression, uanset dykkets længde eller dybde.

Nogle oxygenrebreathere tilføjer oxygen til loopet i et konstant flow, andre har en demandventil. Den åbner, når der er forbrændt så meget oxygen, at volumenet i loopet falder og der er behov for mere af det. Hastigheden skal nøje afstemmes til den hastighed, hvormed dykkerens stofskifte forbruger oxygenet. Men det kan ændre sig i løbet af dykket på grund af arbejdsbelastningen. Derfor kan enheder, der automatisk føder systemet med oxygen med en fast hastighed, komme til at blæse for meget oxygen i loopet, hvilket nødvendiggør, at der lukkes overskydende gas ud af loopet igen – og det giver både bobler og spild. Omvendt kan der også være underskud af oxygen i perioder med hård belastning, hvilket kan løses ved, at dykkeren manuelt tilføjer ekstra oxygen til loopet ved at åbne en ventil. Men hvis systemet ellers er justeret optimalt, er det et meget...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Fakta

De tre grundtyper
1.
Oxygenrebreatheren bruges mest af militære eliteenheder. Her er det en Draeger LAR 5, der bl.a. anvendes af det danske frømandskorps.

2.
Den halvlukkede...

Fakta

Rebreather ORDLISTE 
Det er næsten kun informationsteknologien, der overgår rebreatherdykning i antallet af kryptiske forkortelser og bogstavkombinationer. Her er en oversigt over de...

Læs artiklen i DYK #47:





SOME images:
Rebreather – De tre grundtyper
Rebreather – De tre grundtyper
, Rebreather – De tre grundtyper
En rebreatherdykker fryser mindre end en dykker på åbent system. Gassen, der cirkulerer i systemet bliver nemlig varmet op i en kemisk proces, når kuldioxiden bliver renset.
, Rebreather – De tre grundtyper
De fleste CCR-enheder på markedet er baseret på tre uafhængige oxygensensorer, så det sikres, at computeren får rigtige informationer om O2-indholdet i loopet.
, Rebreather – De tre grundtyper
Den moderne hellukkede rebreather giver adgang til hidtil uudforskede miljøer. Hvis dykket kræver lange bundtider på større dybder, er en CCR en sikrere og mere pålidelig teknologi.

Læs også