Safari i syd

Fænomenet er velkendt. Amerikanerne kalder fx alle kopimaskiner, uanset producent, for en Xerox. I 80’erne omtalte man herhjemme enhver transportabel musikafspiller som en walkman, selv om det var Sony, der havde rettighederne til navnet. Og i dag hedder mp3-afspillere i folkemunde iPod, selvom det ret beset kun er enheder fra Apple, der må kalde sig sådan. Sådan er det også med den lille gummibåd, som de fleste liveaboards som regel medbringer to af. Den kaldes uundgåeligt for en zodiac – også selv om den er fabrikeret af en anden virksomhed end netop Zodiac. ”Zodiac” er blevet synonymt med ”lille gummibåd”.
Zodiac’en er et uundværligt værktøj på en liveaboard. Den bringer dykkerne ud til steder, hvor moderskibet ikke kan komme, den henter dykkere, der af den ene eller anden grund ikke er nået tilbage, og mandskabet bruger den flittigt, når der skal ankres op.
Der er altid lidt kaos, når en bådfuld dykkere ruller i vandet fra en zodiac på én gang. Man skal lige have orienteringen. Man skal sikre sig, at man kun fik overfladiske skrammer, da man fik naboens finner i hovedet, og man skal i øvrigt undgå at blive ramt af båden eller revet. Næste udfordring er at få orienteret sig i vandet. Er vi blevet smidt i det rigtige sted? Er der strøm, så vi risikerer at misse revet, hvis vi ikke skynder os ned? Og endnu vigtigere: Holdt kameraet til medfarten og ser det ud til at være tæt?
Efter godt ti minutters zodiac-sejlads i stadig højere bølger, har den lille båd taget foruroligende meget vand ind. Jeg kigger rundt og ser søvndrukne, men forventningsfulde ansigter i båden. Det er tidligt morgen, så solen står stadig lavt. Vi skal dykke ved Habili Ali, et af højdepunkterne i den spredte gruppe af rev, der har fået fællesbetegnelsen St. Johns Reef. Det er det absolut sydligste dykkeområde i Ægypten – sejler man længere ned, krydser man snart grænsen til Sudan.

Bredskuldret haj
Vi skynder os ned for at undgå at blive taget af strømmen på hjørnet af Ali. Ikke mange sekunder inde i dykket ser vi en enlig grå revhaj. Den tilhører en af de mere imponerende revhajer, og er en muskuløs og nærmest bredskuldret skabning. Hajen tager os lidt i øjesyn, svømmer en par runder, og forsvinder så langsomt ud af synsfeltet. Gruppen af dykkere fra zodiac’en har efterhånden samlet sig på dybden og alle får set dyret – for manges vedkommende er det deres første hajmøde, så jeg fryder mig over, at alle fik oplevelsen med. Habili Ali er ikke særlig stor, og det er planen, at vi følger en af de langstrakte sider tilbage til sydenden, hvor vores moderskib Contessa Mia er opankret. Vi vælger østsiden, hvor den tidlige morgensol oplyser revet. De lodrette revsider falder dybt ned og en svag strøm i ryggen gør det til en særdeles afslappet måde at tilbringe morgenen på. Vi har næsten allerede glemt det første hajmøde, da endnu en af de grå dukker op. Eller er det den samme, der har taget den modsatte vej rundt om...