Sao Paulo

►  Tyskerne meldte ud, at det var handelstrafik for at hente jernmalm i Narvik. Kommandøren troede ikke på det og forberedte sine enheder til krig. Den 7. april kontakter han marinestaben, som dog ikke mente, at skibene var på vej mod Norge, og han fik ordre til at observere.

Den 8. april bliver det tyske troppeskib Rio de Janeiro sænket ud for Lillesand af en polsk ubåd. Ca. halvdelen overlevede, og de fortalte, at de var på vej til Bergen. Efter at kommandøren fik denne nyhed, var han ikke usikker mere: Tyskerne ville komme til Bergen.

Desværre var hverken marinestaben eller hans egne folk af samme overbevisning, så mange af hans ordrer blev ikke fulgt. F.eks. blev et landtorpedobatteri ved indsejlingen til Bergen ikke klargjort, og chefen for torpedobådene havde givet folk orlov. Dog nåede minelæggeren TYR at lægge miner ud, men det var for sent til, at sikringen kunne nå at blive opløst, inden de tyske skibe sejlede igennem området. Alt i alt med det resultat, at Bergen faldt til tyskerne på få timer om morgenen den 9. april, selv om der var både kamphandlinger og flere forsøg for at standse dem.

Samme aften virkede minerne og sænkede forsyningsskibet Sao Paulo, der nu ligger på 90 meters dybde.

Dykning
At dykke Sao Paulo er ikke let dykning. Det er dybt og midt i et område med stærk strøm og tung skibstrafik. Det har allerede kostet to dykkere livet, én i 1995, som ville fjerne skibsklokken, og endnu én i 2014. Efter ulykken i 1995 fjernede marinen klokken, så den ikke skulle friste andre. Jeg har dykket mange tech-vrag i Norge, men dette vrag ville være mit mest krævende dyk, så det er klart, man skal tænke lidt mere over tingene. Men timingen kunne ikke være bedre, da jeg lige har taget MOD 3 hos instruktøren Vegard Sandvik, og det er også ham, der skal vise mig vraget. Han har allerede har god erfaring i at dykke det, og det er rart nok med en guidet tur, så jeg kan koncentrere mig om at tage billeder.

Vi dykker fire mand sammen, hvilket også giver god support under dykket, hvis der skulle opstå problemer. Det tager tid at bruge scooteren fra båden, der er tæt på land, og den lange vej ud til vraget, men på den måde undgår vi at skulle hænge i strømmen på deko. Undervejs sætter vi nogle af vores stageflasker på linen, så vi ikke skal svømme rundt med dem på vraget. Dette betyder selvfølgelig også, at lige meget hvad der sker, skal vi samme vej retur.
Jeg får lagt den sidste stageflaske af på 50 m, og man kan godt mærke tidspresset, så det gælder om at vælge det rigtige sted at lægge den, da bunden skrår en del nu, og man mister hurtigt tid på vraget, hvis man fumler med det. Hvert minut på vej ned tæller, så det giver sig selv, at dette ikke er et dyk, man kan lave uden scooter.

Efter de første 50 m begynder lyset at forsvinde og man skal koncentrere sig mere for at følge linen, da vi ligger 8-10 meter over den for at undgå unødvendig deko. Der er stadig et godt...