DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Rejse  Resa
Sardinien – grotter, koraller og italienske lækkerier
Capo Cassia er et varieret åbenvands-dyk, der blandt andet byder på mulighed for at gå på opdagelse mellem de mange klippesøjler.
Sardinien – grotter, koraller og italienske lækkerier
På husrevet er der rigeligt med liv, og de rolige forhold giver god tid til at studere de lokale fisk.
Sardinien – grotter, koraller og italienske lækkerier
På Sardiniens vestkyst finder man mange steder flot bevoksede vægge i klart blåt vand.
Sardinien – grotter, koraller og italienske lækkerier
På undersiden af de mange flotte klippefremspring finder man store områder dækket med anemoner og røde koraller (Corallo Rosso).
Sardinien – grotter, koraller og italienske lækkerier
Grotta Dei Fantasmi er ét stort eventyrligt månelandskab, der, hver gang man svømmer fra et rum til et andet, byder på nye smukke kalkstensformationer.
Sardinien – grotter, koraller og italienske lækkerier
Hen under aften skal man ikke snyde sig selv for en slentretur langs lystbådehavnen og borgmuren fra middelalderen.
Sardinien – grotter, koraller og italienske lækkerier
I Algheros mange hyggelige gågader med de mange caféer og restauranter kommer man hurtigt ned i ferie-tempo.
Sardinien – grotter, koraller og italienske lækkerier
Capo Galera i solopgang. Med dykkercentrets placering på første række har man en fabelagtig udsigt, når persiennerne trækkes op om morgenen.
Sardinien – grotter, koraller og italienske lækkerier
En blæksprutte på husrevet er blevet træt af fotografen og viser ”tak for i dag”-adfærd.

Sardinien

– grotter, koraller og italienske lækkerier

Af Morten Bjørn Larsen
Den italienske ø i det midt-vestlige Middelhav har meget at byde på både over og under vand. I området omkring Capo Galera er der overraskende meget liv og mange farver under vand, og dykningen henvender sig til de fleste niveauer. Mange af grotterne med de smukke overhæng og spændende swim-throughs når sjældent dybere end til 15 meter. Over vand giver den sardinske kultur og lækre mad lidt ekstra krydderi på ferien.

Efter en kort sejltur i RIB er vi fremme ved dykkerstedet Grotta Del Falco. Jeg er spændt på, hvad der venter under overfladen, for jeg har altid hørt til dem, der hellere vil tage ned til underboen, Rødehavet, for at dykke i tropisk vand. Men nu er jeg rejst til Sardinien for at give Middelhavet en fair chance og dykke i nogle af de mange grotter og huler, som findes her.
Jeg er den første, der ruller i vandet. Mens jeg venter på de andre, ligger jeg og kigger ind mod klipperne, der er mindst lige så dramatiske under vand som over. Da vi er kommet ned på fem-seks meter svømmer vi ind mod væggen, hvor jeg kan se et kæmpe udhæng i klippen. Antonio, som er guide på dykket, peger ivrigt ind under det og giver tegn til, at jeg skal svømme derind. Da jeg er kommet et stykke ind under ”taget”, kommer nogle åbninger i klippen til syne – det er indgangen til nogle små grotter. Det er et smukt syn at vende sig om og kigge ud mod det åbne blå hav. Da jeg lyser op under taget af udhænget, ser jeg til min store glæde, at lyskeglen afslører et mylder af kulører. Her er svampe i knaldrøde farver og tusindvis af små gule og grønne anemoner. Jeg får signaleret til Antonio, at han skal blive hængende ude i åbningen, for at jeg kan tage nogle billeder med det smukke farvespil og Antonio omringet af blåt vand.
Længere henne ad væggen er der et andet stort udhæng. Denne gang svømmer Antonio først ind, og jeg følger efter med lidt spænding i kroppen. Jeg kan godt regne ud, at det nok er fordi, vi skal længere ind denne gang. Vi kommer ind i en tunnel, som nok nærmere er en kæmpe swim-through. Her svømmer vi nu fra den ene åbning til den anden. Det bliver aldrig helt mørkt, for i det øjeblik vi forlader lyset fra den første åbning, kommer en ny til syne. Jeg stopper flere gange for at nyde det helt fantastiske landskab med alle farverne på væggene og i loftet.
Da vi langsomt glider ud af den næste åbning, viser Antonio mig nogle klippehylder oppe over os. Her ligger en langstrakt blågrå krop og slanger sig. Den har ikke en murænes skæl, så meget kan jeg se. Men da hverken hoved eller hale er synligt, har jeg lidt svært ved at se, hvad det er for en slags søuhyre. Antonio, der har arbejdet her som dykkerguide i små ti år, kender det langstrakte dyr, og får ved hjælp af sin lygte kræet til at trække sig lidt tilbage, så dets hoved dukker frem. Her er tale om en havål – en kæmpe art, der kan blive helt op til tre meter i længden og veje 65 kg. Nu ville det selvfølgelig være nemt at skrive, at dette eksemplar var lige omkring de tre meter, men skal jeg være helt ærlig, så var den nok kun to meter. Derfor skulle jeg nu stadig lige tage mig lidt sammen, før jeg stak kameraet op i hovedet på den.
Efter den oplevelse svømmede vi tilbage mod båden for at tage vores sikkerhedsstop. Da jeg hang der og kiggede billeder igennem, blev jeg enig med mig selv om, at mit første dyk i Middelhavet langtfra havde skuffet – tværtimod!

...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også