DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Europa - Tyrkiet
Europa - Tyrkiet
Europa - Tyrkiet
Europa - Tyrkiet
Europa - Tyrkiet
Europa - Tyrkiet
Europa - Tyrkiet
Europa - Tyrkiet
Europa - Tyrkiet
Europa - Tyrkiet

Europa

- Tyrkiet

Af Martyn Farr
Civilisationens vugge stod i landene omkring Middelhavet, så her ligger sunkne skibe fra alle perioder i menneskehedens historie. Den fantastiske sigt i Middelhavet får vragene til at synes mindre end de er – vi er jo ikke vant til at kunne se hele vraget på én gang. Uanset hvor meget du har læst om vraget eller set billeder og video fra stedet, kan intet forberede dig på oplevelsen, når du endelig dykker ned og ser det ligge der – live og i tre dimensioner.

Tyrkiet har længe været et favoritland til dykkeferier i økonomiklassen. Dykningen er allerede veletableret i Marmaris, Bodrum og Fethiye, mens Kas og Kalkan er de nye i klassen.

Mange dykkeinteresserede kommer til Tyrkiet for at lære at dykke. Den øgede interesse kombineret med besøg af mere erfarne dykkere, har skabt en basis for nogle store dykkercentre. Man fordeler ofte dykkerne på bådene efter erfaringsniveau. Der er både til elever, både til begyndere og både til de erfarne dykkere. De fleste dykkebåde er af en type kaldet ”gulet” – en traditionel tyrkisk sejlbåd med træskrog. Nu til dags er de forsynet med motor og udrustede til dykning. Sådanne både sejler både på dagsudflugter og som liveaboards. Mange er meget enkelt indrettet. Andre repræsenterer det ypperste af innovation og luksus. 

Dykningen omfatter et repræsentativt udsnit af, hvad Middelhavet har at byde på. Klipper, raviner og grotter, enkelte nyere vrag og en mængde antikke amforaer. Ikke desto mindre er der dykkeforbud på mange af de mere betydningsfulde antikke vrag. Gud nåde den dykker, der drister sig til at overtræde disse forbud! 

Amphora Point

Jeg gled forsigtigt ned fra den stilfærdigt gyngende gulet. Jeg forstod straks, at det her var fornøjelsesdykning i den mest enkle form. Så perfekt som dykning kan blive. Solen brændte på trods af, at det var sidste uge i oktober. Det turkisblå vand var stadig mere end 24 grader varmt. Vores tyrkiske guide Haltun vinkede os nærmere. 

Dykket foregik på Amphora Point i nærheden af Oludeniz i Tyrkiet. Det syntes mærkeligt at lægge et dykkercenter i en af de mest idylliske byer i hele det østlige Middelhav. Byen er sandsynligvis noget af det mest fotograferede i alle tyrkiske turistbrochurer. Alligevel er det yderst få, der dykker her. 

Med hver vores enkeltflaske og uden hætte eller handsker svævede vi langsomt ned langs en bjergside. Rent promenadedyk. Sigten var godt og vel 20 meter. På 24 meters dybde begyndte enkelte potteskår at kunne skimtes. Nedenfor 26 meter lå et rent skattekammer af antikke fund. Krukker i alle størrelser og faconer lå strøet overalt. De fleste dækket af en tyk bevoksning af en mængde fastsiddende dyr. Begroningen forankrede dem til den skrånende klippevæg. 

Dykkestedet var et eldorado for arkæologer! Der lå torpedoformede amforaer med forskellige karakteristiske typer håndtag. Derudover en samling af andre keramikgenstande, såsom enorme brudstykker af et kogekar.

Dykkeforbud

Over de næste dage skulle vi komme til at se en overdådighed af arkæologiske levn ud for Oludeniz. I visse områder er der stadig adgangsforbud for dykkere. Hele regionen er ekstremt rig på fund. De venter bare på at blive grundigt undersøgt. Den bedste måde at bevare dem på er ved omhyggeligt at notere deres position. Derefter forbyder man helt enkelt al adgang til området. 

Gud nåde lovovertrædere! Vi blev...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også