Scapa Flow

Det er min sidste aften i Stromness, ovenpå ti dages dykning ved vragene fra Scapa Flow og omegn. Jeg fordriver et par timer i Ferry Inn, hvor jeg spiser middag med dykkekollegaer og må nøjes med et par dråber Guinness, fordi jeg senere skal køre til Kirkwall for at fange Northlink’s natfærge til Aberdeen.
Jeg kan hverken tale eller skrive med stærk skotsk accent, så du er nødt til at forestille dig det på de rette passager i artiklen.
– Glem nu ikke, at navnet er Ron og ikke Eddie, som nogle blade plejer at skrive det, siger Ron, andenstyrmand dvs. besætning på Jean Elaine, med et halvtomt ølkrus i hånden. Han taler selvfølgelig om mindre velrenommerede blade end DYK, vil jeg lige tilføje. – Og fortæl dem så om suppen, insisterer han.
Her har Ron faktisk en pointe. Min erfaring fortæller mig, at alle gode både kan tage dig med på gode dyk. Det, der udmærker en rigtig god båd på en dykkeferie, er summen af alle de små ting, og i Rons tilfælde er hans hjemmelavede supper en af de ikke så små ting.
Supperne er både rigelige og koncentrerede. Det er ikke den slags suppe, som man kan indtage gennem et sugerør.
Jeg ankom til Orkneyøerne et par dage tidligere med en anden dykketur frisk i hukommelsen. Ved at tage hertil, før den traditionelle Scapa Flow-uge begyndte, ville jeg få mulighed for at dykke blokadeskibene på Churchill Barriers sammen med Kieran fra Scapa Scuba, og derefter på Admiralty Trawler-vragene ud for Kirkwall, som Kevin Heath er ved at udforske.
På det tidspunkt, hvor jeg kommer tilbage til Stromness og går om bord på Jean Elaine, er de andre dykkere ved at samles i den gruppe, jeg skal tilslutte mig, for nu starter dykkeugen.
Udstyr lige fra store enkeltflasker til dobbeltsæt og sidemonterede sæt står parat til morgendykket, lige bortset fra udstyret fra en enkelt dykker, der er taget af sted for at leje våddragt og BCD. Han fløj til Orkneyøerne, men hans udstyr fløj et andet sted hen.
Som første mål er vi blevet enige om vraget fra Köln, det mest intakte vrag blandt krydserne fra den tyske hovedflåde. De andre dykkere er her alle for første gang – Scapa-jomfruer. Med havbunden på 36 meter og det meste af dykket på mellem 25 og 32 meter, er det et godt og sikkert første dyk med noget for enhver smag.
For mig er det en mulighed for at checke nogle sidste detaljer til den kommende Wreck Tour-bog, og tage nogle fotos, som er helt up to date.
Tilbage på Jean Elaine, deler Ron krus ud indeholdende hans kraftige grøntsagssuppe. Alle Scapa-jomfruerne er lykkelige, eller måske skulle jeg nu kalde dem eks-jomfruer. Over en bred front har Köln levet op til eller har oversteget deres forventninger.
Som de fleste, der tager på pilgrimsfærd til det Nordskotland, havde disse dykkere deres tvivl om hvorvidt Scapa Flow kunne leve op til sit store ry – indtil det første dyk var overstået.
Med en uhomogen gruppe opstod naturligvis spørgsmålet om alle kunne blive...