Sipadan
– en sagnomspunden juvel
”Vent. Jeg skal lige sikre, at der ikke ligger en skildpadde i vejen. Ok, rul bare i”. Noget overraskede tømmer vi vestene og dykker så hurtigt vi kan, for ikke at drive væk i det strømmende overfladevand. Advarslen fra bådføreren viser sig at være velbegrundet – den første skildpadde dukker op efter få sekunder. Forundrede iagttager vi den rolige og tilsyneladende helt tamme kæmpe, og forsætter derefter nedstigningen. Vi når snart revet og mødes af en fantastisk farvepragt. Store blinkende fiskestimer glider forbi mod en baggrund af velholdte stenkoraller og blødkoraller. Og så støder vi på dykkets anden skildpadde. Et øjeblik senere stopper vi med at tælle – skildpadderne er over det hele. En stor stime vimpelfisk drager forbi, og da vi samtidigt får øje på en hvidtippet revhaj, der hviler sig på et plateau, begynder det at blive svært at vide hvor man skal fæste blikket. Jeg prøver at trække vejret stille og glider forsigtigt ned i rovdyrets retning med kameraet klar til skud. Hajen glider væk, da jeg tvinges til at tømme lungerne for at tage et nyt åndedrag. Flere white-tips åbenbarer sig dog snart og det begynder at blive tydeligt for os hvorfor netop dette sted har fået navnet White-tip avenue. Vi lader hajerne bag os og passerer en samling pragtfulde viftekoraller, da vi hører divemasteren signalere med sin tank banger. Skråt oppe over os svæver seks blanke figurer med et ondt udseende – store barracudaer i halvandenmetersklassen. Da vi bryder overfladen er det med et stort smil på læberne. Det første dyk ved øen Sipadan bliver let en omtumlende oplevelse. Stort og småt kæmper om opmærksomheden overalt. Skildpadderne er umiddelbart det mest slående. Hvis man er vant til at måtte nøjes med én enkelt skildpadde på en uges dykning, bliver situationen nærmest komisk.
Vi spiser frokost i båden og fordøjer indtrykkene fra det første dyk. Japanske Morie, der er vores divemaster denne dag, virker ikke særligt imponeret, men lader os alligevel forstå, at det var et helt ok dyk. Men for hende er det just another day at the office. Hun fortæller, at hun har arbejdet i ni år på dykkercentret. Selv kan vi knap nok vente til næste dyk. Og næste dykkested South point, skuffer os heller ikke. Et par minutter efter nedstigning på cirka 10 meters dybde møder vi en kæmpestime trevaller. De danner en kompakt og uigennemtrængelig kugle af store, glinsende kroppe. Jeg lægger mig lige ved siden af kuglen og skyder er par billeder. Det overasker mig, at fiskene er villige til at lade mig komme så tæt på. Vi fortsætter ned langs væggen og møder snart vore venner, revhajerne igen. Vi ser først en, som ligger og hviler. Et hurtigt blik ud fra revet afslører, at den ikke er alene. Snart cirkler flere hvidtippede revhajer i vandet helt tæt på os.
Truet paradis
Borneo er verdens tredje største ø. Størstedelen, Kalimantan mod syd tilhører Indonesien, mens de nordlige provinser, Sarawak og Sabah, tilhører...