Sipadan

At rulle i vandet kl. 6.30, lige når solen står op, er en god måde at starte dagen på, især hvis du lider af jetlag. Vi følger guiden i vores lille gruppe til kanten af væggen, og det hele ånder af fred og ro på revet. Jeg begynder at betvivle det, han har stillet os i udsigt, mens jeg indstiller ISO-kontrollen på mit kamera, så jeg kan tage billeder i det dæmpede lys.
Efter et par minutter, hvor vi bare hænger langs væggen, begynder jeg at fornemme lidt bevægelse i det fjerne. Langsomt kan vi skelne en bande mærkeligt udseende hoveder på vej mod os. Lige pludselig er de fremme, og de suser forbi som myldretidstrafikken i en storby. Der er måske omkring 50 eller flere, og de stirrer på os med deres neanderthal-ansigter.
Stimen af pukkelhovedpapegøjefisk dukkede op som på signal, fuldstændig som vores guide havde forsikret os, at de ville!
Pukkelhovederne har ikke lyst til at stoppe op endnu, så jeg følger dem, som jeg har fået besked på, og efterhånden som strømmen begynder at øge, kan jeg se grupper af fisk, der drejer af ind mod revet, hvor de holder deres position i tidevandet ved et antal pudsestationer. Det er min chance for at komme tættere på og få et billede, men det er hårdt arbejde at svømme mod strømmen og håndtere kameraet samtidig. Mens jeg kæmper med at fokusere, dukker to kæmpe skildpadder op, og uden anstrengelse holder de deres position ved en pudsestation, hvor de venter, til det bliver deres tur. Sådan starter et normalt early morning dive på Sipadan!
Sipadan har haft en magisk tiltrækning på dykkere, lige siden Jacques Cousteau erklærede det som et af de rigeste koralrev på planeten. Det er mere end 30 år siden, jeg første gang hørte om øen fra en malaysisk ven, der camperede og dykkede dér, inden øen blev en verdenskendt dykkedestination.
Arbejdet og livet i al almindelighed konspirerede mod mig og forhindrede mig i at besøge denne hellige gral indtil for ganske nylig, og det var med en altopslugende forventning, jeg besøgte stedet. Kunne området stadig leve op til sit ry og levere marint liv og undervandsfotos i verdensklasse?

Restriktioner
I 1980’erne blev Sipadan udviklet meget hurtigt som en resort-destination, og den lille bitte ø havde snart fem travle dykkercentre, der opererede hele året. Enorme mængder af dykkere besøgte øen i de efterfølgende år, og det kom ikke som en overraskelse, da miljøaktivister begyndte at komme med advarsler om, at revsystemerne ikke ville overleve det store antal besøgende gæster.
Advarslerne blev efterhånden taget alvorligt af den malaysiske regering, der lukkede alle dykkercentrene og jævnede dem med jorden i slutningen af 2004.
Nu er der kun et besøgscenter og en militærbase på øen for at beskytte det strengt begrænsede antal dykkere, der må besøge øen hver dag.
Sipadan blev erklæret nationalpark af de malaysiske myndigheder den 1. oktober 2009. På længere sigt er det målet at få øen erklæret UNESCO...