DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Raja Ampat – en strøm af marin biodiversitet

Raja Ampat

– en strøm af marin biodiversitet

Tekst & foto: Frode Kjems Uhre

Raja Ampat øgruppen ligger i Indonesiens Vest-Papua provins i den vestlige ende af Ny Guinea, verdens næststørste ø. Området er hjem for 75% af verdens koralarter og er anerkendt som epicenter for marine biodiversitet i verden. På et enkelt 90 minutters dyk har en australsk iktyolog talt 374 forskellige fiskearter. Det er verdensrekord.

►  Natten er stadig bælgravende mørk da jeg i en RIB bliver sejlet fra det store liveaboard dykkerskib ind til den lille landsby Saporkren på Weigeo Island, der er en af de fire hovedøer i Raja Ampat. Vores guide står og tager imod. Jeg hopper bag på en lille motorcykel og så kører vi ellers ad snoede bjergveje gennem mørket. Da vi har kørt 15-20 minutter, stopper guiden motorcyklen og vi fortsætter til fods ad en lille sti ind i junglen. Efter yderligere 15-20 minutter når vi frem til et lille fotoskjul. Guiden gør tegn til at vi skal være musestille. Foran fotoskjulet er der en lille lysning i den ellers tætte tropeskov. Vi sidder musestille og lytter til junglens lyde med fuglesang mens det stille og roligt begynder at lysne og vi kigger koncentreret og i tusmørket. Solen er stadig ikke stået op da en farvestrålende fugl lander på en gren 7-8 meter fra os. Jeg skæver over til guiden, og han nikker til mig, det er den vi har ventet på, en Raja Ampat Paradisfugl (Cicinnurus respublica).

Det er en han og den er utrolig farverig og smuk med røde fjer på ryggen, en lille gul kappe på nakken, blå ben, grønt bryst og så har den et baghoved med nærmest fluorescerende turkisfarvet skind og med små linjer af sorte fjer på kryds og tværs. Da vi ankom til fotoskjulet, havde guiden kastet en håndfuld små blade ud på den bare jord i lysningen og nu flyver paradisfuglen ned og lander lige foran os og begynder at fjerne bladene så der er flot og pænt på hans dansegulv i tilfælde af en hun bliver tiltrukket at hans kald og vil se hans parringsdans. Han er polygam ligesom hannerne hos de fleste andre paradisfugle og håber derfor på at der kommer en ny hun forbi hver morgen. Desværre kommer der ingen hun denne morgen, men det var fantastisk flot at se ham alligevel. Raja Ampat-paradisfuglen er endemisk til området og lever kun på Weigeo og naboøen Batanta.

Dampier strædet
Da vi nogle timer senere er tilbage på dykkerskibet er de andre ved at gøre klar til at tage ud og dykke. De første dage dykker vi i Dampier strædet. Det var her dykningen i Raja Ampat startede tilbage i 90’erne da pionerer som Max Ammer opererede fra primitive dykker camps på øen Kri. Strædet har navn efter den engelske eventyrer og opdagelsesrejsende William Dampier som kortlagde området i 1700-tallet.

Strædet er hovedkanal for den såkaldte Indonesian Throughflow der sender enorme mængder næringsrigt vand fra Stillehavet i nordøst til Det Indiske Ocean i sydvest.
Der er tale om så store vandmængder at den norske forsker Harald Sverdrup introducerede en ny måleenhed ”Sverdrup” – en million kubikmeter vand per sekund. Det svarer til 1000 floder der hver er 100 meter brede og 10 meter dybe og strømmer med 2 knob. Man antager at mængden af vand der strømmer gennem Dampier Strædet er 15 Sverdrups eller 15.000 af disse floder…. En nærmest ufattelig vandmængde. Og alt dette næringsrige vand er med til at skabe den utrolige artsdiversitet der er her...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Video fra Frodes tur i Raja Ampat.  Video:  Frode Kjems Uhre
Video fra Frodes tur i Raja Ampat. Video: Frode Kjems Uhre
Fakta

Fakta - Raja Ampat

Rejse Fra Skandinavian kan man f.eks. flyve via Singapore (SIN) eller Doha (DOH) til Jakarta (CGK) og derfra videre til Sorong (SOQ). De fleste liveaboards...

Læs artiklen i DYK #74:





SOME images:
Raja Ampat – en strøm af marin biodiversitet , Raja Ampat – en strøm af marin biodiversitet , Raja Ampat – en strøm af marin biodiversitet , Raja Ampat – en strøm af marin biodiversitet

Læs også