Et skud i mørket

►  At være på en båd på et mørkt hav en måneløs nat kunne have været en fredfyldt oplevelse, men stilheden bliver forstyrret af dæmpet discomusik fra en fest et sted på kysten. De dybe basrytmer virker underligt malplacerede i den sorte nat, men i Filippinerne går de sjældent glip af en chance for at holde en god fiesta.

Besætningen på vores bangka forbereder blackwater-udstyret – en vægtet linje med en bøje og stærke lygter fastgjort. De arbejder metodisk – det er tydeligt, at de har gjort dette mange gange før. Vi forlod resortet omkring solnedgang for kun 20 minutter siden, og nu hvor vi er ankommet til Moalboal Bay, er den tropiske nat faldet på.

Besætningen smider den færdige rig ud i det angiveligt 500 meter dybe sorte hav, og vi venter. Linen skal ”stege” som de siger. At efterlade riggen i vandet i cirka 30 minutter, før vi hopper ind, skal sikre, at lyset har tiltrukket småkrybet, forklarer de.

Lysriggen tjener faktisk tre formål. For det første tillokker lyset organismerne i det mørke hav. Men da der allerede må være masser af plankton og fiskeyngel i vandsøjlen i forvejen, selvom vi bare dykkede med vores egne lygter, er det andet formål med linen og lyset at tjene som et referencepunkt for dykket – både for dybde og orientering. Det tredje formål er at gøre det let for båden at følge de flydende dykkere og linjen, der driver med strømmen. Da dykkere flyder med samme hastighed, kan man ikke mærke strømmen.

Snowstorm
Efter at linen med lygterne har ”stegt” i en lille halv time, nærmer båden sig langsomt den lysende pøl omkring bøjen, der bærer linen. Vi hopper ind, og et besætningsmedlem rækker mig mit kamera. Vandet er dejlige og behagelige 30 grader, men jeg blev anbefalet at tage en hætte på for at beskytte mig mod stikkende hydroider, der flyder rundt. Jeg er næsten for varm, så jeg lader lidt vand strømme ind i min dragt for at køle mig ned. Efter at have udvekslet hurtige OK’er og nedadrettede tommelfingre, stiger vi ned tæt på linjen. 

Dette er min første erfaring med blackwater-foto, så jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal forvente. Hvis du ryster i bukserne bare ved tanken om et natdyk og det sorte ocean fremkalder spøgelser for dit indre blik, så er blackwater diving sandsynligvis ikke noget for dig. Men for mig har det mørke og varme vand en underligt beroligende virkning, og jeg går straks ind i zonen.

Jeg lader mine øjne tilpasse sig forholdene, og jeg ser mig omkring for at vurdere resultaterne af ”stegningen”. Jeg ser intet. Jo, jeg ser sne. Masser af sne. De kraftige lygter på linen skaber den samme effekt som billygter i en snestorm, og jeg er bekymret for, at jeg ikke får andet end backscatter i mine billeder.

Så husker jeg tilbage på mit første muck-dive i Lembehstrædet for mange år siden. Jeg havde den samme følelse af ”hvad laver jeg her?” Jeg siger til mig selv, at jeg skal være tålmodig. Jeg kigger rundt for at orientere mig og svømmer...