DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Socorro Islands – Mægtige møder
Hver eneste manta har sine egne unikke tegninger og markeringer. Denne her var rent undtagelsesvis fri for blinde passagerer i form af remoraer.
Socorro Islands – Mægtige møder
Hammerhajerne ved Capo Fear kom pludseligt – og var væk igen lige så pludseligt.
Socorro Islands – Mægtige møder
Mantaer er ekstremt fotogene. De bevæger sig langsomt og graciøst. Og de er på ingen måde bange eller sky – de virker faktisk nysgerrige.
Socorro Islands – Mægtige møder
Fiskesuppe ved Roca Partida. Jackfish-stimerne hvirvlede rundt om klippen i det næringsrige vand.
Socorro Islands – Mægtige møder
Clarion kejserfisken er endemisk for området og en af de smukkeste fisk, jeg nogensinde har set.
Socorro Islands – Mægtige møder
Det gælder om at være parat, når man skal fange pukkelhvalen i luften.
Socorro Islands – Mægtige møder
Grønne muræner, store søpindsvin og brogede klipper – et typisk billede fra dykkene på Sorocco Islands.
Socorro Islands – Mægtige møder
Legesyge delfiner er noget af det sjoveste, man kan møde under vandet.
Socorro Islands – Mægtige møder
Delfinerne optrådte med formationssvømning og prøvede at aflede opmærksomheden fra mantaerne, der cirklede rundt over os.
Socorro Islands – Mægtige møder
På Solmar V lærer man hurtigt at have kameraet parat. Der sker hele tiden noget i havet omkring øerne.
Socorro Islands – Mægtige møder
I morgengryet syntes jeg næsten, at Roca Partida mindede om to hoppende pukkelhvaler.
Socorro Islands – Mægtige møder
Solmar V har plads til 22 passagerer i 11 dobbeltkahytter. Stålskibet har siden starten i 1992 haft mere end 11.000 gæster om bord.
1 af 12

Socorro Islands

Mægtige møder

Tekst og foto: Jesper Kjøller
Socorro Islands er en fjernt beliggende øgruppe 24 timers sejlads ude i Stillehavet fra Cabo San Lucas på spidsen af Baha California. Her står menuen på manta i størrelse XL, pukkelhvaler og op til otte forskellige hajarter. Vi tog en tur med liveabord-fartøjet Solmar V og blev ikke skuffede.

De må være lige i nærheden af os. Jeg kan fysisk mærke de lavfrekvente lyde i brystet. Vi må være meget tæt på hvalerne. Lige inden vi hoppede i vandet, så vi en voksen pukkelhval og en kalv dykke ned tæt ved med kursen lige mod båden. Nu hvor vi er under vandet, hører vi lydene så kraftigt, at jeg er sikker på, at havde sigten bare været lidt bedre, ville vi kunne se de enorme dyr. Jeg stirrer ud i det grumsede gråblå vand, men tør ikke svømme mod lyden, fordi jeg risikerer at blive blæst væk af strømmen.
Vi må nøjes med oplevelsen af lydene, der er en historie for sig. Pukkelhvalernes sang er svær at beskrive, men forestil dig en blanding mellem køer, der muh’er, barnegråd, Chewbacca fra Star Wars og brunstige hankatte – og drej så volumenknappen op på 11, så har du en fornemmelse.
Pukkelhvalen er en bardehval, der bliver op til 15 meter lang og 35 tons tung. Den er let at kende på sin puklede overflade og på de ekstremt lange brystfinner, der bliver op til fire meter. På trods af sin størrelse, er den ret akrobatisk og elsker at breache (dvs. hoppe ud af vandet) eller at klaske i overfladen med brystfinnerne.
Hannerne producerer en kompleks sang, hvis formål ikke rigtig er kendt, men også hunnerne har et stort register. Havpattedyr har ikke stemmebånd, så de producerer lydene ved at presse luft gennem hulrum i deres næse.
Vi ser ikke pukkelhvalerne denne gang – vi må nøjes med tre-fire stillehavsmantaer i stedet ...

Mexicos Galapagos
Fra Baha California til Revillagigedo-øgruppen er der ca. 24 timers sejlads næsten stik syd. Ingen kan udtale Revillagigedo, så de fire øer kaldes i daglig tale Socorro Islands efter det største ø, Socorro. De tre andre øer er San Benedicto, Roca Partida og den fjerne, Clarión, som ligger så langt væk, at den er i en anden tidszone. Der dykkes sjældent ved Clarión, da de 15 timers ekstra sejlads ikke skulle være ulejligheden værd.
Øgruppen kaldes også for Mexicos Galapagos, fordi den er en sand magnet for dyreliv, både over og under vandoverfladen. Disse vulkanøer og klippeskær er eneste mulighed for læ fra Stillehavets stærke strømme og ubønhørlige bølger, så her kan man finde masser af pelagisk storvildt, som galapagoshajer, diverse revhajer, tigerhajer, hammerhajer og hvalhajer. Dertil kommer masser af delfiner, alle de sædvanlige mistænkte revfisk samt ikke mindst de enorme stillehavsmantaer og pukkelhvaler i sæsonen.
Vi når frem til den nærmeste ø San Benedicto lige inden mørkets frembrud den første dag. Vi nyder en delikat grill-buffet, mexican style på fordækket mens solen går ned over Stillehavet og pukkelhvalerne pruster i det fjerne. Det lover godt, dette her!
Besætningen på Solmar V er alle mexicanere, der helt åbenlyst nyder deres arbejde og hinandens selskab. Der hersker en dejlig uhøjtidelig og jovial stemning blandt dem og alle hjælper til. Kaptajnen tager imod kameraer efter dykket, matroserne hjælper kokken med...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også