DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Fra Speyside til Crown Point – Tobagos bedste dyk
Tøndesvampene når imponerende dimensioner i havet omkring Tobago.
Fra Speyside til Crown Point – Tobagos bedste dyk
En stime porgy glider over revet.
Fra Speyside til Crown Point – Tobagos bedste dyk
Udsigten mod St. Giles på den vindblæste side af Tobago.

Fra Speyside til Crown Point

– Tobagos bedste dyk

Af Miranda Krestovnikoff

Hammerhajer, manta og ovenikøbet et glimt af en hvalhaj. Nej – det er ikke det Indiske Ocean. Det er en ø i det sydlige Caribien. Og den er fyldt af overraskelser. Miranda Krestovnikoff tog familien med sig.

Jeg begriber ikke, hvad det er med farverne i Caribien. Oceanets azurblå, bougainvilleablomsternes intensive lyserøde, alt det klare grønne og ildrøde tøj mod chokoladefarvet hud – er farverne ekstra stærke? Er det ganske simpelt fordi, det ikke regner? Eller er det bare fordi, jeg ikke er hjemme i Europa?
En paradisø det er, hvad Tobago er, med kilometervis af yppig grøn regnskov, fremmedartet sang fra fugle i eksotiske farver, kystlinjen prydet med solblegede fiskerbåde, isolerede palmeomkransede sandstrande og en lokalbefolkning, der er så afslappet, som man kan være uden at skvatte sammen.
Jeg spurgte nogle andre dykkere, hvad de syntes. – Tja, korallerne kan ikke helt hamle op med dem i Rødehavet eller på Maldiverne, og der er ikke så mange mantaer som ved Yap, men sigten er god og vandet er varmt og der er masser af utroligt smukke fisk. Jeg er her for fjerde gang, og har absolut planer om at komme tilbage igen!
Jeg kan forstå hvorfor. Tobago er ikke kendt som et af de store dykkerejsemål, men øen burde findes med på din liste, især hvis du har familie med småbørn. I dag har jeg fået et helt andet perspektiv på dykkerejser. Hele familien skal trives og det rækker ikke længere, at jeg og min mand hygger os med dykningen.
Vi forsøgte at dele hver dag i to dele, den ene del med dykning og den anden med udflugter på land. Amélie (på to og et halvt) var i sit es – vandfald, sandstrand, swimmingpools, god mad (spaghetti med kødsovs hver dag), lækker frugt, fugle i magiske farver som øens berømte mot-mot og jacamar, sommerfugle, sandøgler og gekkoer.
Frøerne kvækkede i kor i en mudderpøl ved hotellet hver nat og steelbands spillede overalt. Musikken var så smittende, at man ikke kunne lade være med at danse! Amélie ville måske ikke havde haft det så kongeligt sjovt, hvis hun havde forventet sig forlystesesparker med vandrutsjebaner, men det er hun for lille til.

Der er det hele
Tobagoboerne er utroligt venlige, men det tog os lige lidt tid at vænne os til dialekten. Vi blev præsenterede for en af vore dykkeguider. Med et strålande smil sagde han: Hi, I’m Kirsteman. Vi svarede: Hi, Kirsteman! Han grinede tilbage mod os og sagde: No man, I’m Kirsty, man!
London Bridge, Bookends, Diver’s Dream, Grand Canyon, Stairway to Heaven – navnene på dykkestederne lød for gode til at være sande. Speyside, der ligger på øens vindblæste side, er det sted, de fleste dykkere søger til for at se manta, tarpon og hajer og de forbløffende enorme hjernekoraller i verdensrekordsstørrelse.
Vandet er næringsrigt og kommer både fra den varme Golfstrøm og den koldere Guyanastrøm. Det gør sigten lidt værre end man kunne ønske sig, men strømmene bidrager med spektakulært storvildt og en del omtumlende strømdyk.
Koralrevene er spredte, men de er i god stand. De danner fortræffelige baggrunde for vores fotografier og der er masser af sprækker og huller at udforske. Uanset om du...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også