S/S Melanie

Frederik Söderström var en ganske ung kaptajn. Han var kun 27 år gammel, da han fik tildelt befalingen over damperen S/S Melanie. Skibet havde en besætning på hele 18 mand og to kvinder hvilket var relativt mange på den tid. Fartøjet forlod Dunkerque i Frankrig i januar 1907 med lasten fyldt med 3.000 ton stenkul. Destinationen var Stockholm via Skotland.

Da man kom ind i Stockholms skærgård var havet fuldt af isflager og drivis. På grund af manglende moderne navigationshjælpemidler, var det svært at identificeree land og klippeskær fra isen. Derfor skete der en skæbnesvanger forveksling af skær og is, som ledte til at skibet gik på grund syd for Biskopsø. Fartøjet sad uhjælpeligt fast trods ihærdige forsøg på at komme løs.

raketter I skibsdagbogen noterede kaptajn Söderström hændelsesforløbet: Hufvudskärs fyr i NWtW 1/4 på kompasset, anslået distance 10’. Med kurs NNO 3/4 O og fuld fart, tørnede damperen kl. 05.30 imod en lav klippe, der først antoges at være en isflage; kun synlig over vand på ca. 20 favnes afstand, hvorefter maskinen straks stoppede. Damperen fik af denne grund straks en svær styrbords slagside. Derfor kunne kun redningsbådene på bagbords side anvendes.

Nødraketter blev opsendt og damphornet lød og vedblev at blæse så længe der stadig var tryk på kedlen, for derigennem at forsøge at tiltrække opmærksomhed fra land eller fra forbipasserende fartøjer. I mellemtiden var størstedelen af besætningen gået i bådene. De blev i bådene i damperens nærhed, men den kæntrede over til bagbord kl. 8.35 og gled af grunden og sank.

Ved grundstødningen blev hovedparten af den overraskede besætning kastet ud at deres køjer, hvor de lå og sov. Vandet fossede ind fra forrummet og ind i ildrummet hvilket gav en svær styrbords slagside. Efter, at Melanie var kæntret, forlod man forlisstedet og roede mod det nærmeste land, man kunne få øje på. Det sneede kraftigt og søen tog til. Det omtumlede og forkomne mandskab gik i land på Långviksskær. Senere på eftermiddagen blev besætningen hentet af lodsdamperen Vega.

dykningen Vi kommer ud fra den indre skærgård og forlader Biskopsøen på vej mod det sted hvor Melanie forliste i januar 1907. Havet er relativt roligt og bølgerne er efter flere dages stærk vind blevet til bløde dønninger. Heldigt, at vi tog søsygetabletter inden vi forlod havnen. Alting ruller fra den ene side til den anden i takt med bølgerne inklusive morgenmaden i maven. Da vi er fremme, kommer vi i læ bagved øerne og heldigvis er der stadig en bøje på vraget.

Nedstigningen langs bøjelinen tager os hurtigt ned mod dybet og efter en stund at have leget synkende dybvandsbomber, ser vi konturerne af Melanie. Dækket ligger på ca. 30 meters dybde. Hun har en kraftig slagside (ca. 30 grader) til bagbord, og forenden peger i retning mod klipperne. Lyset er dunkelt, på trods af...