DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Teknisk dykning  Teknisk dykning
Stage eller sidemount – hvad er forskellen?
Når sidemount-flasker er korrekt konfigurerede og dykkeren har det rette trim, nærmest forsvinder flaskerne under dykkerens skuldre og giver en mere strømlignet profil.
Stage eller sidemount – hvad er forskellen?
Stage eller sidemount – hvad er forskellen?
Stage eller sidemount – hvad er forskellen?
En af fordelene ved sidemount, er at det er muligt at svinge flaskerne frem foran sig, når man skal passere særligt trange steder i en hule eller i et vrag.
Stage eller sidemount – hvad er forskellen?
Når man anvender sidemount som platform for teknisk dykning, begynder flaskerne at hobe sig noget op. Her trænes i at håndtere de fire flasker uden maske.
Stage eller sidemount – hvad er forskellen?
Sidemount-kurser udbydes i dag af mange organisationer, men der er endnu ikke mange erfarne instruktører at vælge imellem.
Stage eller sidemount – hvad er forskellen?
Artiklens forfatter i en standard sidemount-konfiguration, som den tilbydes til open water-dykkere.

Stage eller sidemount

– hvad er forskellen?

Test og foto Jesper Kjøller
Sidemount er en relativ ny dille, men princippet om at bære flaskerne i siden i stedet for på ryggen er næsten lige så gammelt som huledykning. Det er nemlig her idéen kommer fra. Men hvad er forskellen på en stageflaske og en sidemount-flaske, og er der overhovedet nogen mening med galskaben, eller er sidemount-dillen bare en fiks idé? Vi reder begreberne ud.

Hvorfor skriver I ikke noget om sidemount i DYK? Spørgsmålet falder på en vragtur på Øresund med en blandet gruppe dykkere. Den glade dykker fortæller mig, at han netop har gennemført et PADI sidemount-kursus og – efter eget udsagn – har fået meget et bedre trim efter at have skiftet sin enkeltflaske på ryggen ud med to sidemonterede flasker. Jeg svarer, at vi skam allerede har skrevet om sidemount (se fx DYK maj/2011 eller www.dyk.dk), men at vi også arbejder på en mere tilbundsgående artikel – denne her. 

Det interessante er, at dykkeren undervejs på turen har flere udstyrsproblemer end alle andre 11 dykkere på båden tilsammen. Og da jeg møder ham i vandet på vraget, kan jeg ikke lade være med at grine lidt. Hvis det ser sådan ud, når han har godt trim, så tør jeg ikke tænke på, hvordan det så ud, da hans trim var ringe …

Om sidemount-dillen er kommet for at blive, eller om den på længere sigt vil vise sig bare at være en lille blip på radaren, det er det for tidligt at spå om. Jeg har altid en naturlig skepsis over for den slags ”gammel vin på nye flasker”-idéer. Især hvis de er præget af udstyrsfabrikanternes og uddannelsesorganisationernes konstante stræben efter at skabe et behov, der ikke nødvendigvis findes. Eller at løse et problem, der ikke er et problem. 

På den anden side skal man ikke være for konservativ, og man skal give ”nye” idéer en fair chance. Så jeg satte mig for at undersøge sidemount-fænomenet nærmere.

Historisk perspektiv

Lad os starte med af få begreberne lidt på plads. Sidemount-flasker bæres – som navnet antyder – i siden. Det samme gør stageflasker. Hvad er så forskellen? Det kræver lidt historie. Kigger man på huledykning, så er det ofte hulernes fysiske beskaffenhed og topografi, der dikterer valg af udstyr og metoder. I Florida er hulerne ofte store og dybe. De angribes som regel med trimix og teamorienteret dykning, da der ofte er plads til, at flere dykkere kan svømme side om side. 

I England er hulerne lave og mudrede, desuden er de ofte smalle og kræver mange steder, at man kravler gennem tørre afsnit. Faktisk er mange af de ledende britiske huledykkere oprindeligt slet ikke dykkere. De er dry cavers, der blot betragter de vandfyldte passager som irritationsmomenter, som skal passeres. Den britiske brandmand Rick Stanton har rekorden i verdens længste huledyk (i Pozo Azul i Spanien – læs DYK marts/2011 eller på www.dyk.dk). Han har ikke engang et dykkercertifikat, og han ville aldrig drømme om at sætte sine ben på en båd.

Når huleudforskerne skulle klemme sig gennem smalle, ovesvømmede passager, var det lettest blot at gribe en flaske komprimeret luft med en regulator monteret og mere eller mindre holde flasken under armen. Det gjorde det nemmere at transportere flaskerne mellem sumpene, som de vandfyldte passager kaldes af hulefolket....

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også