DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Stjerne for en aften – Hydraulik, tunnelbor og Spiderman
Kun fire arme? Nej den femte er der skam også hos denne violetrøde vortestjerne. Ophidiaster ophidianus.
Stjerne for en aften – Hydraulik, tunnelbor og Spiderman
Stjerne for en aften – Hydraulik, tunnelbor og Spiderman
Stjerne for en aften – Hydraulik, tunnelbor og Spiderman
Den giftige tornekrone, Acanthaster planci, kan ødelægge store koralområder. Den “afsyrer” simpelthen korallerne ved at krænge maven ud over dem.
Stjerne for en aften – Hydraulik, tunnelbor og Spiderman
Fem er fin. Undersiden af en tropisk pudestjerne, Culcita spec. Man ser tydeligt renderne med sugefødder.
Stjerne for en aften – Hydraulik, tunnelbor og Spiderman
Det er ikke underligt, at man bliver fascineret af piguder. De er simpelthen små kunstværker.
Stjerne for en aften – Hydraulik, tunnelbor og Spiderman
Et søpindsvin har ... fem tænder!
Stjerne for en aften – Hydraulik, tunnelbor og Spiderman
En argus-søpølse, Bohadschia argus, er den arketypiske søpølse ... måske lige på nær øjepletterne.
Stjerne for en aften – Hydraulik, tunnelbor og Spiderman
Den røde maskestjerne, Fromia monilis, er en af de tropiske søstjerner som man ofte støder på.

Stjerne for en aften

– Hydraulik, tunnelbor og Spiderman

Tekst Per Forup Larsen Fotos Per Forup Larsen, Lars Kirkegaard & Jesper Kjøller
Når man på et dyk møder søstjerner, fjerstjerner, søpindsvin og søpølser er det nok de færreste, der tænker over, at de er nært beslægtet. Men det er de faktisk og så er det oven i købet dem, der har opfundet hydraulikken og tunnelboret.

Pighudernes klasse opstod for omkring 537 millioner år siden. Der findes omkring 6.000 nulevende arter. De består af de fem ordenerCrinoidea, søliljer og fjerstjerner; Asteroidea, søstjerner; Ophiuroidea, slangestjerner og medusahoveder; Echinoidea, søpindsvin ogHolothuroidea, søpølser. Pighuderne har fået deres navn, fordi huden er besat med pigge. Deres latinske betegnelse Echinodermatabetyder pindsvinehudetEchinos er det græske ord for pindsvin og dermis betyder hud. Pighuderne er de eneste hvirvelløse dyr med et indre skelet. Skelettet er tredimensionelt og består af kalkelementer, der er forbundet med hinanden med bindevæv. Ligesom knoglevæv har pighudernes skelet en netlignende struktur, der gør det let og samtidig stærkt. 

Tallet fem

Selv om pighuder ser forskellige ud, så er de alle sammen konstrueret ud fra det samme princip, nemlig en femtals radiærsymmetri. Skærer man kroppen igennem hos en pighud på tværs af længderetningen, har man noget, der kunne minde om en appelsinskive med fem appelsinbåde. Hvert af de fem afsnit består af to dele – et radie og et interradie. De er identiske og indeholder hver ét sæt organer. Kroppen hos pighuder har to poler: mundsiden og rygsiden. Hos søstjerner, slangestjerner og søpindsvin vender munden nedad, mens den hos søliljer og fjerstjerner vender opad. Søpølserne har smidt sig om på siden med munden i den ene ende og gattet i den anden. Ikke alle pighuder har dog bevaret radiærsymmetrien. Gennem udviklingen har nogle grupper reduceret antallet af organer, og kroppen er hos flere blevet bilateralt symmetrisk. 

Hydraulik

Pighuder har et vandkanalsystem, der består af en ringkanal omkring tarmen, med fem radiærkanaler, som løber ud i hvert radie. Fra hver radiærkanal udspringer en række grene, der ender i en sugefod. Radiærkanalen med sidegrene og sugefødder minder om en allé med træer. Vandkanalsystemet står i forbindelse med omgivelserne via en siformet åbning, madreporpladen, der via stenkanalen fører ind til ringkanalen. Vandet i vandkanalsystemet har samme saltholdighed som det omgivende havvand. Derfor er pighuder følsomme overfor pludselige ændringer i saltkoncentrationen og derfor findes de kun i salt- og brakvand. Vandkanalsystemet indeholder specialiserede celler, coelomocytter, der ligner vores hvide blodlegemer. De spiller en rolle i transport af ilt og næringsstoffer, udskillelse af affaldsstoffer, opheling af sår og regeneration af tabte kropsdele. 

Pighuder benytter som regel sugefødderne, når de bevæger sig rundt. De har normalt en sugeskive i enden hvormed de kan suge sig fast til underlaget. En sugefod strækkes fremad ved, at der pumpes vand ud i den fra vandkanalsystemet. Når sugeskiven rammer noget fast, presser sugefodens muskulatur væsken tilbage, hvorved der opstår et undertryk...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også