Tærbe

Den udgør cirka 80 procent af den totale biomasse af rokker i Nordsøen. Dette på trods af, at den sammen med fyllas rokke, er vores mindste rokke. Tærben er en koldtvandsart som trives bedst ved temperaturer på en til ti grader. Den findes langs kysterne i hele Nordatlanten. I Europa lever den fra Sydengland til Svalbard og østpå til Kaninhalvøen i Sibirien. I Danmark træffes arten i Skagerrak, Kattegat og Øresund, og som tilfældig gæst i den sydvestlige Østersø. Mange af vore nordiske rokker er dybvandsarter. Tærben træffes dog på lavere vand end de øvrige rokker. Arten forekommer på 10-850 meters dybde, men lever oftest mellem 30-200 meter på sand- og lerbund langs kysterne. I det kolde vand ved Arktis holder den gerne til på større dybde; ned til cirka 1000 meter.

Tærbens overside er brunspættet, mens undersiden er hvid. I nordiske vande bliver den sjældent over 60 centimeter lang og knap 40 centimeter bred. Den maksimale størrelse synes at variere en del inden for dens udbredelsesområde. Hos os bliver den ikke længere end 90 centimeter, men ved Nordamerikas kyst kan den derimod blive over en meter lang og veje op til sytten kilo. Tærben kan være ret svær at genkende fra vores andre hjemlige rokker, men der er flere gode kendetegn at gå efter. Til at starte med checker man om rokken har en but eller spids snude. En tærbe er altid butsnudet. For at genkende den fra de andre butsnudede arter kan man se lidt nærmere på hudtænderne. Tærben er forsynet med én række store tornede hudtænder langs ryggen og på halen, samt flere mindre hudtænder spredt over rygsiden. Mange andre rokker har flere rækker af store hudtænder langs ryggen og halen. De store hudtænder hos tærben er tydeligt riflede ved grunden og der er maksimalt ti store hudtænder på halens overside. Stemmer disse karakterer, kan man med stor sandsynlighed sige at det er en tærbe. Hudtænderne er mest udviklet hos ældre kønsmodne hunner. Man kan dog lettest identificere kønnet ud fra hannens to køllelignende parringsorganer, som ses på hver side af halen. Parringsorganerne er usædvanligt store og kraftige. De når næsten ned til halens midte hos en kønsmoden han.

Ifølge europæiske kilder bliver tærben kønsmoden ved cirka 40 centimeters længde, hvor den har nået en alder på fire år. Amerikanske undersøgelser tyder dog på, at amerikanske tærber bliver kønsmodne betydeligt senere. Om foråret vandrer kønsmodne hunner ind mod strandene for at lege, og hannerne følger efter fire til fem uger senere. Ligesom alle andre rokker, har tærben indre befrugtning og hannen overfører sædceller til hunnen ved hjælp af det ene parringsorgan. De blommerige æg dannes i hunnens æggestokke og vandrer siden ned gennem æggelederne hvor de befrugtes. I æggeledernes nedre del omsluttes ægget af en sort, rektangulær, læderagtig kapsel. I hvert af kapslens fire hjørner sidder et vedhæng som kan være op til ni centimeter langt. Kapslernes længde uden vedhængt varierer fra fire til syv centimeter. Det...