DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
TABA – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
TABA – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
TABA – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
TABA – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
TABA – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
TABA – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd

TABA

– CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd

I den allernordligste del af den ægyptiske del af Rødehavet, ligger det afslappede dykkeområde Taba. Det er en populær destination for alle, der gerne vil lidt væk fra mængden og samtidig udforske de frodige koralrev, der omkranser det øverste af Aqaba-bugten. Denne by på Sinai-halvøen er især kendt for sit makroliv og er et af de bedste steder i Rødehavet at møde tudsefisk i så godt som strømfrie omgivelser. Der er også en overflod af andre kræ som søheste, blæksprutter, muræner, nøgensnegle, spøgelsesnålefisk, stenfisk og pegasusfisk.
Den god sigt og fraværet af strøm betyder, at vandet ved Taba tilbyder fremragende omgivelser for dem, der skal lære at dykke, og der er nemme og ubesværede forhold for undervandsfotografer. Der er kun ganske få både, som opererer i området, så der er sjældent mange dykkere i vandet på hvert sted.
Nærheden til de omkringliggende lande Israel, Saudi-Arabien og Jordan er endnu en fordel ved et besøg her. Der er mulighed for udflugter til nogle af regionens mest berømte seværdigheder, som fx den forbløffende jordanske klippeby Petra, ørkenområdet Wadi Rum, Det Døde Hav, Jerusalem og Cairo.
Der er mere end 25 dykkesteder rundt om Taba, og der bliver stadig opdaget flere. De fleste af dykkene er tilgængelige efter en kort bådtur. I tråd med områdets afslappede feriestemning tilbyder de fleste centre fleksibilitet med hensyn til antallet af dyk på turene. Der er både hele dage, halve dage og ture med kun ét båddyk på programmet. Et af de bedste dyk ved Taba hedder The Canyon. Her er der en farverig samling tudsefisk, der lever ved en koralknold på fem meters dybde. Hvis man bevæger sig henover den sandede bund, der er overstrøet med småkræ og stenfisk, når man frem til en revne i revet, der falder ned til 30 meter. Revvæggen er fyldt med dyr som fx blæksprutter, spøgelsesnålefisk og endnu flere tudsefisk. Et andet sted, der kan nås fra land, er Black Coral, hvor du finder en pudsestation med havaborrer og en stor bestand af muræner og jagende dragefisk.
The Aquarium en et tredje topdyk, hvor du får et meget blidt strømdyk langs frodige koralknolde og ser mængder af fisk, der holder til ved pudsestationerne.
Dykningen på husrevene er glimrende og man ser masser af liv som fx skildpadder, smukke røde anemoner og et sundt dække af bløde- og stenkoraller.
Selv byen Taba kan inddeles i tre områder. Taba Village, der ligger tæt på grænsen til Israel, Taba Heights ca. 20 minutter mod syd, hvor der ligger et kompleks af hoteller og endelig Taba Coast, hvor der ligger endnu to store hoteller.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også