Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Vrag  Vrak
CDWS præsenterer: ægyptiske vrag – Thistlegorm
Forenden af T’Gorm står nogenlunde oprejst. Bag overbygningen har bomberne efterladt fartøjet i kaos, så bagenden ligger med en kraftig slagside mod bagbord.
CDWS præsenterer: ægyptiske vrag – Thistlegorm
En god lygte er en nødvendighed, når man udforsker de inderste dele af fartøjet så man kan oplyse ammunition, gummistøvler, biler, motorcykler og flydele.
CDWS præsenterer: ægyptiske vrag – Thistlegorm
Selvom ubetænksomme vragrøvere desværre forlængst har fjernet nummerplader, værktøjssæt og emaljeskilte fra BSA-motorcyklerne, er de stadig et imponerende syn i lastrummene.
CDWS præsenterer: ægyptiske vrag – Thistlegorm
Thistlegorm er hjemsted for denne havskildpadde, der ofte findes sovende på natdyk eller svømmende omkring om dagen.

Thistlegorm

CDWS præsenterer ægyptiske vrag

Vraget SS Thistlegorm er et af verdens mest berømte skibsvrag og hun har hvilet på bunden ud for Sinaihalvøens kyst i 70 år. Det imponerede engelske krigsskib har været genstand for mange bøger og artikler, og står højt på ønskeseddelen hos vragentusiaster i hele verdenen.
Det 126 meter lange og 4.898 tons tunge fartøj ligger næsten intakt på havbunden på en maksimumdybde af 32-33 meter, helt ubeskyttet af nærliggende rev eller landmasser.
Thistlegorm indgik i en konvoj, der fragtede militærforsyninger til de allierede styrker i Nordafrika under anden verdeskrig, da hun blev angrebet og sænket af tyske bombefly den 6. oktober 1941. Skibet bar på en omfattende fragt af bl.a. Bedford-lastbiler, lokomotiver, motorcykler, pansrede køretøjer – og sågar gummistøvler.
Man skal bruge mindst to dyk på vraget for at udforske både det udvendige og det indvendige af denne imponerede tidskapsel, der ligger inden for grænserne for almindelig dykning.
Vraget er overgroet med koraller og patruljeres af fiskeliv som koralbarser, muræner, flagermusefisk, juvelfanebarser og dragefisk. Det marine liv er især sprudlende, når strømmen tager til, så vraget tilbyder den eneste mulighed for læ i miles omkreds.
Der er mange, der debatterer den bedste rute at tage på Thistlegorm, men dykkeguiderne er godt klædt på til at hjælpe dykkere med at se så meget som muligt. Skibet er generelt opdelt i forskellige områder. Den udvendige struktur med sine togvogne og lokomotiver, mast og dæk samt den mest populære tur indvendigt i vraget.
Det anbefales generelt, at man først udforsker det udvendige af vraget, selv om det kan være en udfordring af nå hele fartøjets længde på ét dyk, hvis strømmen er stærk. Stævnen står oprejst og dens enorme dimensioner bliver dramatisk indrammet af vandets blå baggrund. Der er masser af vragdele omkring bagenden, som er brækket over i to dele. Skruen er et populært fotomotiv, som hviler på det dybeste sted på 33 meter.
Først når du svømmer ind i vraget, så forstår du for alvor, hvorfor det nævnes som et af de bedste vragdyk i verden. Inden i lastrummene finder du hundrede tons af forsyninger og forråd, der var beregnet til ørkenkrigen. Det hele er godt beskyttet og relativt velbevaret og du kan svømme rundt blandt lastbiler biler, pansrede køretøjer, ammunition, motorcykler, reservedele til fly og militærbeklædning.
Thistlegorms popularitet tiltrækker store mængder af dykkere, især i højsæsonen mellem maj og oktober. En af de bedste måder at udforske vraget, er fra liveaboard, fordi disse fartøjer muliggør dykning tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen, hvor dagbådene er væk. Vraget er også ideelt til nitrox, for at maksimere bundtiden.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også