DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Teknisk dykning  Teknisk dykning

Tag over hovedet

– sikker vragpenetrering

Af Mark Ellyatt

Fritidsdykning defineres ofte som dykning med fri adgang til overfladen. Men da de fleste vragdykkere drives af almindelig nysgerrighed, er det svært ikke at falde for fristelsen til at stikke hovedet ind i vraget for at se hvad der gemmer sig derinde. Med omhyggelig teknik, god uddannelse og særligt udstyr, kan det gøres sikkert. Vi leder dig gennem trinnene i vragpenetrering.

Faren ved at svømme ind i et skibsvrag er lige så virkelig for professionelle dykkere, som for begyndere. De ulykker, der finder sted i omgivelser med tag over hovedet kan næsten altid rubriceres under én eller flere af følgende menneskelige fejl: Manglende guidelinie tilbage til åbent vand, manglende anvendelse af tredjedelsreglen for håndtering af gas, mangelfuld backup af lygter og endelig mangelfuld træning. Penetrering af vrag kan gøres betydeligt sikrere ved at tage disse fire faktorer alvorligt og ved at træne nødprocedurer, der gøre det muligt at komme sikkert ud, hvis der skulle opstå et problem.

I det øjeblik, du stikker hovedet ind under noget, og dermed ikke længere har direkte adgang til overfladen, er der tale om penetration i bredeste forstand. Jo længere du svømmer ind, jo vigtigere bliver det at sikre tilbageturen.

Visse potentielle farer er indlysende, men andre er det ikke. Vraget ligger måske på siden eller op og ned, og det medfører let forvirring. Gange og døre ligger måske sidelæns og byder på restriktioner. Døre kan smække i bag dig og passager kan styrte sammen. Se dig tilbage, når du svømmer gennem vraget. Du vil se vandet blive mere grumset. Både dine finneslag og den line, du efterlader undervejs, vil rode slam og rust op. Det sker, selv om passagen ser helt ren ud, inden du svømmer gennem den. Ofte skal der ikke andet til end dine udblæsningsbobler eller dit kølvand. Så selv om du er ultraforsigtig og nærmest ikke bevæger dig, kan du alligevel få slam og rust til at drysse ned. Rustent og forrevent metal kan skære i din guideline, hvis du strammer den for meget. Endnu værre kan det udgøre en fare fordi du kan få skåret en regulatorslange over eller få prikket hul i din dragt. Jo, der er faremomenter nok...

Redundans
Seriøs vragpenetrering – eller andre situationer uden direkte adgang til overfladen som fx is-, grotte- og dekompressionsdykning – involverer brugen af redundant udstyr. Redundant betyder overskud eller overflod og princippet handler om at medbringe mindst to af alt det, der kan udgøre en fare, hvis det svigter.

Dobbelttanke med en acceptabel kapacitet sammenkoblet med en isolationsmanifold og med to uafhængige regulatorsæt udgør de rygraden i et redundant setup. Slangerne fra førstetrinnene skal føres nedad, så alle ventilerne er tilgængelige. Alternativt kan man anvende større enkelttanke med H- eller Y-ventiler og igen to separate førstetrin.

Dobbeltsættet er samlet med dobbelte stålbånd og fastgjort til en BCD af vingetypen med bolte og møtrikker. Mange dykkere fjerner tankens standfødder af gummi for at få en renere profil, så liner og reb ikke kan få fat.

Det venstre førstetrin føder manometer, inflatorslange og den sekundære regulator på kortslange, der hænger om halsen på dykkeren i en elastik eller gummislange. Det højre førstetrin føder den primære luftkilde på en op til to meter lang...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også