DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Udstyr  Utrustning
Test – Apeks Status
Test – Apeks Status

Test

– Apeks Status

Af John Bantin
Du ved hvordan det er. Du opbevarer en perfekt fungerende regulator i skabet. Efter et par måneder, finder du ud af, at den freeflower for et godt ord. Eller endnu værre, du tager den med på en rejse, og opdager, at den er i stykker, lige før du skal hoppe i vandet på det første dyk. Apeks Status er måske løsningen?

Hvis du bruger en regulator hele tiden, vil dens ydelse gradvis forringes. Du opdager det ikke rigtig, før du sammenligner den med en anden, nyere model af samme type. Apeks mener at have fundet svaret. I firmaets Status-serie er der indbygget en lille elektronisk dims, som tæller tiden mellem serviceeftersyn og som tjekker mellemtrykket i førstetrinet. Det kan sammenlignes med en tilsvarende funktion i moderne biler, der fortæller, at det er på tide at få bilen til service.
Apeks’ idé bygger på det faktum, at deres regulatorer anvender et tørforseglet membran-førstetrin. Trykket overvåges af den indbyggede elektronik, der fødes af et lille batteri. Det tager få øjeblikke at stille en diagnose, før en besked bliver vist på det lille indbyggede LCD-display.
Der er fire mulige meddelelser. HI betyder, at mellemtrykket er for højt. LO indikerer det modsatte, SVC antyder, at regulatoren skal til service, og OK siger sig selv, og det var i sagens natur den eneste besked, jeg så på den enhed, jeg testede.
Status-funktionen kan fås til Apeks’ FSR førstetrin, FST, DST-modellen og den enkle DS4.
Jeg tog en DS4 med et XTX40 andettrin med på en uges liveaboard i Rødehavet. Kombinationen fungerede upåklageligt, hvilket har været dokumenteret i mange tests gennem årene. Det eneste problem var, at DS4 kun har én højtryksport, som jeg skulle bruge til senderen på min nye fancy computer. Det betød, at status-displayet kom til at pege nedad, medmindre, jeg drejede det sidelæns for at se på det.
Faktisk vil alle modellerne i Status-serien have LCD-skærmen pegende nedad, hvis de placeres på den måde, Apeks normalt illustrerer i deres markedsføringsmateriale. Det er kun FSR, der har membranen øverst.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også