Tid i overskud

Jeg ankom til Zabargad Resort lige syd for Hamata sent på eftermidddagen. Mange synes, at Marsa Alam ligger langt sydpå i Ægypten, men Hamata ligger længere sydpå; nede mod Zabargad halvøen nær Fury Shoals.
Efter et par timer på vejen klør det i hele kroppen for at komme ud at dykke.
Dykkebådene er netop vendt tilbage fra dagturene, men det har ikke noget at gøre med det sene eftermiddagsdyk hos Orca Dive Club. Stedet har et husrev.
En stålbro går tværs over inderrevet hen over revtoppen og giver adgang til dybt vand.
Det tager et stykke tid at gøre mig forståelig over for medarbejderne på dykkecentret. At jeg gerne vil ud at dykke, det er de helt med på, men at jeg gerne vil ud at dykke lige her og nu, er ikke gået op for dem.
De tror, at jeg gerne vil ud at natdykke, og går i gang med at forberede mit dyk til efter solnedgang, men jeg vil gerne ud og tage nogle vidvinkelfotos i lyset fra den nedgående sol.
Vi får løst vores kommunikationsproblem, og straks efter kører en pick-up alt det udstyr jeg behøver de 100 meter ud ad broen, så det varer ikke længe inden jeg kan hoppe ud i det dybe blå fra enden af broen. Solen er fortsat synlig over bjergene i ørkenen, men jeg får næppe solnedgang til aftensmaden i dag.
Timingen er perfekt. Som enhver anden bådebro, så giver broen ud til husrevet ly for fiskestimer samtidig med, at den er fundament for en vækst af blød- og stenkoraller. Fiskene her er primært dobbeltbåndede havruder, med et indslag af snappere, kaninfisk og andet til at fylde hullerne ud.
Min plan var at svømme nordpå langs revet, men jeg har det så sjovt under broen, at der går 20 minutter inden jeg svømmer videre. Jeg følger væggen nedad, der falder til 20 meter. Under stenkorallerne forsvinder en sandbund afbrudt af små koralhoveder ud i aftenskyggerne.
En blid strøm kommer ind med bølgerne nordfra og omfavner skyerne af fanebarser, der holder til over enhver klippe og ethvert hjørne.

Vagtpost
Hvis det havde været et dyk i fuldt dagslys eller et natdyk, ville jeg være blevet ved den dybe del af revet. Her i tusmørket vender jeg tilbage til de lave områder og alle fiskene, der lusker rundt lige over revet, der hvor bølgerne begynder at brydes.
Det er stadigvæk lyst, men uden det overvældende sollys ved højlys dag og det er for god en mulighed ikke at udnytte til vidvinkelfoto. I betragtning af bølgernes størrelse, er det forbavsende nemt at komme ud af vandet. En line med en karabinhage i enden hænger parat til at tage imod mit kamera. Trinene på stigen går så langt ned under overfladen, at jeg kan tage mine finner af med et godt tag i gelænderet, plante mine fødder solidt på et trin og kravle op mens bølgerne slår ind over mig.
En fiskeørn holder øje fra sin udkigspost i toppen af en lysmast. Den er den ene af et par, som har bygget rede oven på det stråtækte halvtag, der giver dykkerne skygge midt på dagen.

Vandpibe...