DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Tropisk tre-i-en’er

– 3 Filippinske favoritter

Tekst og foto: John Liddiard

Det ville være en stor misforståelse at betragte Filippinerne som én fuldstændig homogen dykkedestination. Øriget med sine omkring 7000 øer, dækker over 780.000 kvadratkilometer og har noget af den rigeste og mest varierede undervandsnatur i verden.

Her er et tankeeksperiment. Hvis nogen siger: “Lad os tage til Caribien” ved du så, om de mener Cuba, Tobago, eller en af de mange øer, der ligger imellem disse to? Til sammenligning dækker Filippinerne kun halvdelen af det areal, Caribien dækker, men har mindst lige så lang en kystlinie og lige så mange øer og rev. Alligevel tænker vi på Caribien som mere end halvtreds forskellige rejsemål og ikke blot som ét enkelt sted. Men hvad med Filippinerne?
Jeg indså ret hurtigt, at det blev utrolig svært at skulle vælge blandt alle de mange muligheder, som er på Filippinerne og få det hele kogt ned til én enkelt rejse. Jeg synes dog, at jeg endte op med et nogenlunde repræsentativt udvalg af herligheder. Som det stille, væk fra alfarvej-sted med jomfruelige rev, valgte jeg Apo Island – et af de mest fantastiske marinereservater. Som mainstreamdestination med glimrende dykning, valgte jeg Puerto Galera på Mindoro. Og som vragdestination valgte jeg Subic Bay, der er et turistområde, men også lokalitet for en gammel amerikansk flådebase med en god blanding af amerikanske og japanske vrag fra anden verdenskrig.

Apo Island
Det kan være svært at observere fisk, og ved Rocky Point er det især frustrerende. Det skyldes ikke mangel på fisk, men derimod, at der er for mange. Enorme, uorganiserede stimer af pyramidefanefisk og kirurgfisk fylder vandsøjlen, konstant snappende efter plankton. Rocky Point er sydspidsen af Apo. Flere og flere fisk forlader reservatet nordpå og bevæger sig mod de stærkere strømme ud for spidsen. Korallerne dækker næsten 100 %, med en ufattelig sund og varieret vækst af stenkoraller. Og det er et andet problem – med så fantastisk en koralvækst, er fiskene altid på farten. Det er sjældent, at de kun opholder sig ved ét koralhoved. Ofte mistede jeg fisken ud af syne, når jeg forsøgte at fotografere den fordi den skulle mænge sig med alle vennerne. Nu ved jeg hvordan en sulten barracuda må have det.
Næste dag er jeg oppe kl. 7:30 og ude at dykke kl. 8:05. Hele øen kan nås inden for 10 minutter med en båd fra stranden. Bådene er såkaldte bancaer, med et kanolignende skrog og to bambusudriggere. De spænder fra enmands fiskebancaer med en paddel, til passagerbåde med to dæk og dieselmotoren fra en lastbil. Sidstnævnte er udmærkede dykkebåde.
Mens jeg driver langs nordsiden af øen, forandrer revet sig nok en gang med isolerede koralformationer og tæt pakkede koralhoveder på en skråning med mørkt, vulkansk sand. Der er kulørte gule og orange bægerkoraller, de sædvanlige fjerstjerner, små bord- og bladkoraller samt en utrolig travl horde af fisk. Jeg er splittet imellem at svømme tæt på revet eller at stirre ud i det blå efter barracudaer. Alvin, min guide og makker, laver skildpaddesignalet. Det tager mig et par øjeblikke at spotte dyret mod det mørke sand. Jeg vender rundt på en tallerken og sniger mig af sted. Den er ikke spor bange og jeg får fire billeder, inden...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også