DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Vrag  Vrak
Truk – Tidsrejse til anden verdenskrig
Dette er den ultimative legeplads for vragdykkere. Fortræffelig sigt, lunt vand og vrag, der emmer af historie.
Truk – Tidsrejse til anden verdenskrig
Det er svært ikke at tænke på barndommens Cousteau-udsendelser, når man svømmer rundt på Truks vrag.
Truk – Tidsrejse til anden verdenskrig
En flyvetur gennem vraget, hvor koralbevoksede lejdere viser vej til maskinrummet.
Truk – Tidsrejse til anden verdenskrig
I modsætning til de fleste andre historiske vrag, er vragene her ikke blevet plyndrede. Det hele er stadig intakt, omend rusten har sat sine spor.
Truk – Tidsrejse til anden verdenskrig
Risskåle og sake-flasker er blevet erobret af havet. Der vokser søanemoner og blødkoraller på den fine keramik.

Truk

Tidsrejse til anden verdenskrig

Tekst og foto: JP Besser
Midt i Stillehavet tæt på datolinjen findes en tidsmaskine, hvor dykkere kan blive transporteret tilbage til anden verdenskrig. I en stor lagune i øgruppen Mikronesien havde den japanske kejserlige flåde sin base, da der under Operation Hailstorm i 1944 blev sænket mere end 60 skibe og 275 fly. Her ligger de stadig – stort set intakt.

Truk kendes også som Chuuk, og i lagunen findes verdens største område med vragdykning. Jacques-Yves Cousteau og hans team lå ofte for anker her med Calypso, og de opdagede og kortlagde mange af vragene. Den berømte franske dykkepioner og hans tv-dokumentarer har fascineret mig siden barndommen, og især afsnittet om Truk Lagoon med Stillehavets spøgelsesflåde blev en åbenbaring for mig. Dramatiske filmsekvenser med sunkne fartøjer, velbevarede jagerfly, bæltekøretøjer og lastbiler i klart og blåt vand, blev den gnist, der for alvor tændte dykkeinteressen blandt mange af os.
Skibskirkegården er imponerende, men den har en tragisk historie. Den er resultatet af et to dage langt slag mellem Japan og USA under anden verdenskrig. Atollen fungerede som en fremskudt ankerplads for den japanske flåde og den blev udbygget som støttepunkt. I den store lagune var der masser af plads til flåden med dens hangarfartøjer, jagerfly, tankeskibe, minestrygere, kanonbåde, landstigningsbåde og ubåde.
Japanernes base var ikke ukendt for de amerikanske styrker og det blev årsagen til, at man gennemførte Operation Hailstone. Den 17. og 18. februar 1944 angreb USA atollen med ni hangarfartøjer og syv destroyere. Angrebet er senere ofte beskrevet som Japans Pearl Harbour. I alt blev der sænket 60 fartøjer og 275 fly i lagunen.

Unik magi
Vores rejse går via Amsterdam, Dubai, Manila og Guam, og der er naturligvis de almindelige ventetider mellem hvert fly at tage i betragtning, men den sidste etape til Truk kompenserer rigeligt for rejsens strabadser. Koralrevene glimter som grønne smaragder i det blå Stillehav. Under transporten fra den lille flyveplads til båden, kommer vi hurtigt tilbage til virkeligheden. Vejene befinder sig nemlig i en elendig tilstand, og husene ser faldefærdige ud. Faktisk er hele landskabet forfaldent og al infrastruktur på øen er i en sørgelig tilstand. Vi kan kun ane glansen fra fordums storhedstid. Det er altså tydeligt, at Truk er alt andet end en turistmagnet. Øens helt unikke magi ligger helt og holdent skjult under havoverfladen.
Vi kender de fleste i gruppen af erfarne dykkere, der allerede er om bord. Charterbåden er perfekt tilpasset til tekniske dykkeres behov. Der er masser af dobbeltsæt, stageflasker, vingeveste, bagplader og en rigelig forsyning af helium og oxygen om bord, så via kan udforske vrag på alle dybder. Der er oven i købet også et trykkammer på båden. Men man behøver ikke at være teknisk dykker for at opleve spændende dyk i Truk Lagoon – alle kan være med. De allerfleste dyk bliver dog alligevel både dybe og langvarige.
Som indledning vælger vi et lavt dyk på den japanske færge Fujikawa Maru. De dybere vrag venter vi med til de efterfølgende dage. Den bevæbnede færge med 40 mands besætning blev sænket den 17. februar 1944 af et antal torpedoer. Om bord var der kampfly, brændstof og ammunition. Sprængstofferne hverken eksploderede eller detonerede ved...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Fakta

JP Bresser har dykket siden han var elve år. Han fotograferer med Nikon D700 og video-filmer med Sony XDCAM EX1. Den 42-årige hollænder er NAUI Course Director, GUE-instruktør og medlem af huledykkergruppen EKPP.

...

Læs også