DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Tyrkiske vrag - Kas og Kalkan
Tyrkiske vrag - Kas og Kalkan
Tyrkiske vrag - Kas og Kalkan
Tyrkiske vrag - Kas og Kalkan
Tyrkiske vrag - Kas og Kalkan
Tyrkiske vrag - Kas og Kalkan
Tyrkiske vrag - Kas og Kalkan
Tyrkiske vrag - Kas og Kalkan
Tyrkiske vrag - Kas og Kalkan
Tyrkiske vrag - Kas og Kalkan

Tyrkiske vrag

- Kas og Kalkan

Af David Oldale
Tyrkiet har nogle af de bedste forudsætninger for en vellykket sol- og badeferie. Kystlinien er desuden fyldt med en lang række interessante vrag, men det er først i de senere år, at dykkehungrende turister har fået chancen for at besøge disse steder. Mange gange er vragene antikke i ordets bogstaveligste forstand. Vi besøger de smukke småbyer Kas og Kalkan, som gør alt for at byde gæstende vragentusiaster velkommen.

Kas ligger ved Tyrkiets Middelhavskyst syd for Taurusbjergene. Byen ligger omtrent halvvejs mellem lufthavnene i Dalaman mod nordvest og Antalya mod nordøst. Afstanden til begge lufthavne er cirka 160 kilometer. Der findes ingen store moderne hotelkomplekser her. Kas er derimod en lille idyllisk og søvnig fiskerby, der stort set ikke har forandret sig gennem årene. Det var sådan mange af Middelhavets kystbyer så ud, inden de blev hårdt ramt af turismen.

Den største forandring, der har overgået Kas, skyldes dykning. Knap et dusin mere eller mindre autoriserede dykkebåde holder til i den lille havn. De sejler dykkere ud til dykkestederne langs en typisk tyrkisk kystlinie, der er overstrøet med masser af små øer og klipperev. Gennem århundreder har lumske skær og undersøiske grunde krævet deres ofre blandt skibsfarten. 

Store dele af Tyrkiets kyster var afspærret i mange år, men i dag er de åbnet for turisme – og dykning. Dykkere kan nu udforske uberørte og pragtfulde vrag ud for Kas og ved Kalkan 20 kilometer derfra. Der ligger seks kendte vrag, hvoraf de fem er åbne for dykning. Det sjette kræver en speciel tilladelse. Det er en tysk ubåd på 30 meters dybde, der ligger i havneindløbet på den græske ø Meis, blot tre kilometer fra det tyrkiske fastland. 

Gulvercin Adasi ligger cirka 15 minutter med hurtigbåd fra Kas. Her findes en motorsejler på omkring 25 meters dybde. Historien om hvordan båden forliste findes i to helt modsatte versioner. Ifølge den første version skulle skuden være blevet sænket som et trækplaster for fisk og dykkere. Men her i området behøver Tyrkiet næppe at etablere kunstige rev. Ifølge den anden historie skulle ejeren i en ordentlig brandert have sejlet skibet direkte på grund ved øen Gulvercin. Den historie tror jeg nok selv mest på. Lige ved forstavnen gaber et stort hul på bagbordssiden. Hullet giver historie nummer to den største troværdighed. 

Marmorstatue Dykkebåden kaster anker på lavt vand ved øen. Elever på kursus og prøvedykkere får dermed chance for at lave deres øvelser. Vi mere erfarne kan svømme ned til vraget. Det hviler på kølen, men med cirka 45 graders slagside til bagbord. Heden på land er overvældende 38 grader. Jeg glæder mig over min shorty, mens dykkeinstruktøren Denis og min makker, Ben kryber i munderingen. Vi glider ned i det stille klare blå hav. På fire meters dybde ligger nogle stenblokke. Vi svømmer videre over bunden. Men hvad er nu det? En marmorstatue af en haj? Ben sætter sig overskrævs på den 2,5 meter lange haj med Denis svævende i baggrunden. 

Stenblokkene afløses af posidoniaenge på sandbund. Bunden skråner ned til 15 meter og snart 24. Posidoniagræsset begynder at tynde ud. Lige i udkanten af synsfeltet med 25 meters sigt aner jeg en mørk skygge. Det må være vraget. Jeg signalerer til Denis. Men hun misforstår mig, svømmer i modsat retning og forsvinder i den blå dis. 

Ben og jeg bliver tilbage. Vi vil give Denis tre...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også