Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Teknisk dykning  Teknisk dykning
Unified Team Diving – Instruktør-crossover  i ny DIR-organisation
Der lægges stor vægt på, at alle øvelser udføres i demonstrationskvalitet og med perkekt trim. Alt optages på video, og den mindste fejl kommenteres.
Unified Team Diving – Instruktør-crossover  i ny DIR-organisation
Unified Team Diving – Instruktør-crossover i ny DIR-organisation
Unified Team Diving – Instruktør-crossover  i ny DIR-organisation
De første UTD-certifikater er allerede udstedt.
Unified Team Diving – Instruktør-crossover  i ny DIR-organisation
Andrew Georgitsis (t.v.) forklarer den basale DIR-udstyrskonfiguration under en af de mange sceancer med tørtræning.
Unified Team Diving – Instruktør-crossover  i ny DIR-organisation
Andrew Georgitsis efter et træningsdyk, der blev så langt, at mørket faldt på, inden kandidaterne var færdige.

Unified Team Diving

– Instruktør-crossover i ny DIR-organisation

Tekst og foto: Jesper Kjøller

Vi var med, da Andrew Georgitsis i foråret 2009 skød sin nye uddannelsesorganisation i gang med et instruktørkursus om bord på en liveaboard i Rødehavet.
Unified Team Diving er baseret på DIR-dogmerne, men der er en del overraskelser og nytænkning i opbygningen af de nye uddannelser, der har været fire år undervejs.

Da Sting midt i 80’erne forlod The Police og dannede sit eget band, fik han et filmhold til at dokumentere de allerførste prøver med det nye ensemble, der udelukkende bestod af unge, sorte jazzmusikere fra USA. Mange musikfilm viser de sidste krampetrækninger, før et orkester går i opløsning. Men Sting-filmen Bring On The Night var den første film, der viste fødslen af et nyt orkester.
Det er sjældent, at man får lejlighed til at være til stede, når en ny uddannelsesorganisation bliver lanceret, så da DYK fik muligheden for at overvære opstartsfasen af Unified Team Diving (UTD), var vi ikke i tvivl om, at det kunne være spændende at følge.
Lanceringen af enhver uddannelsesorganisation må nødvendigvis begynde med instruktøruddannelsen, så der er nogen, der kan afholde de enkelte kurser for eleverne. Derfor er det vigtigt at udvælge instruktørerne med omhu og sikre, at de har den rette kompetence og de rette attituder – det vil smitte af på hele resten af ”fødekæden”.
Kandidaterne på UTD-instruktørkurset er alle håndplukkede, og de er i forvejen erfarne tekniske dykkerinstruktører. Ud af i alt 18 ansøgere er de fem blevet udvalgt efter telefoninterviews og gennemlæsning af skriftlige ansøgninger. To polakker, en dansker, en spanier og en italiener skal i løbet af de ti dage, som kurset varer, flyttes over på det niveau i UTD, der svarer til deres niveau i den organisation, de i forvejen er kvalificerede inden for. Hvis de vel at mærke lever op til kravene. Ellers vil de eventuelt blive indplaceret på et lavere trin.

AG
Unified Team Diving er uløseligt forbundet med ophavsmanden Andrew Georgitsis – eller AG, som han kaldes. Han har en fortid som training director i DIR-organisationen Global Underwater Explorers, hvor han var manden bag udviklingen af GUEs uddannelsesprogram fra 1999 til 2004.
Georgitsis forlod GUE i 2005 og startede for sig selv efter en uenighed med den øvrige ledelse. Resultatet af det udviklingsarbejde, han i mellemtiden har gennemført, er uddannelsesorganisationen Unified Team Diving.
Lige som GUE bekender UTD sig til DIR-filosofien (se boks på side 36) og adskiller sig også væsentligt fra traditionelle uddannelsesorganisationer derved, at DIR-dogmerne gennemsyrer systemet på alle niveauer. Det gælder fx holdninger til udstyrskonfiguration og DIR’s afvisende attitude over for dykkecomputere. Den medfører, at selv grundkursuselever lærer at planlægge deres dyk med tabeller og eksponeres for mere avanceret dekompressionsteori end fx PADI-elever på et OWD-kursus. Tilsvarende er færdighedstræningen på grundkurset mere omfattende, og alle færdigheder forventes udført under neutral opdrift. Ikke noget med at sidde på bunden og tømme maske.
UTD har et komplet kursusprogram, der strækker sig fra grundkurser til avanceret teknisk dykning i åbent vand, huler og vrag – både på åbent og lukket system. Dertil kommer en række særlige programmer som fx intro to...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også

Få viden, inspiration og oplevelser