Et tidligt undervandsbillede taget af franskmanden Louis Marie-Auguste Boutan i 1893.
UV-fotografering
– et tilbageblik
Det siges, at det første undervandsfotografi blev taget af englænderen William Thompson i 1856. Thompson brugte et undervandshus lavet af træ og jern på et stativ, som derefter blev sænket ned til en dybde på 5,5 meter ved hjælp af et reb. Billedet, der havde en eksponeringstid på 10 minutter, er dog ikke meget at juble over, men alligevel er det imponerende.
► En der til gengæld lykkedes bedre med sine billeder, var den franske biolog Louis Marie-Auguste Boutan, der i 1893 begyndte at eksperimentere med at fotografere under vandet. Sammen med sin bror udviklede han udstyr til undervandsfotografering, og hans billeder blev udstillet på en messe i Paris i 1900.
Det første undervandsfarvefotografi blev taget i 1917 af den amerikanske biolog W. H. Longley. Motivet var koralrev i Florida, og Longley brugte kraftige magnesiumblitz til at få korallernes farver frem.
Forbilleder
Da sportsdykning blev introduceret i 1950'erne, var det Hans Hass og Jacques Cousteau, der var de store forbilleder, både inden for dykning og undervandsfotografering.
Hass, der var uddannet zoolog, begyndte at fridykke i Middelhavet allerede i 1937. Året efter fik han fremstillet et undervandshus til et Robot II-kamera, som han tog med sig på en tur til Adriaterhavet. Der dykkede han ned i 20 meters dybde med åben hjelm med luftslange fra overfladen, som han også selv konstruerede. Det var sort/hvide undervandsbilleder med kun naturligt lys, som senere blev udgivet i en bog.
I 1953 bygger firmaet Rolleiflex det første serieproducerede undervandshus kaldet Rolleimarine efter Hans Hass' tegninger. Til huset kunne man bruge en ny type blitzkapsler, der var fyldt med magnesium. Denne type blitz blev brugt til undervandsfotografering helt ind i 1970'erne.
Svenske pionerer
I 1956 kom Jacques Cousteaus film “Den tavse verden”, som blev tildelt Guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes. Samme år rejser en gruppe dykkere fra Västkustens dykarklubb ned til Det Røde Hav med en ombygget kutter. På skibet er blandt andre Åke Follin og Bengt Börjesson. Åke havde selv konstrueret både kamerahus og dykkerudstyret, som deltagerne brugte, bortset fra Börjesson, der foretrak rebreathers for at komme tættere på dyrelivet.
De endte med at komme hjem med masser af stillbilleder og film, men interessen fra filmbranchen var kølig, da "Den tavse verden" for nylig havde haft premiere. Bengt valgte derfor selv at producere filmen, og ”Expedition Röda havet” blev en stor succes.
Hemgjorda prylar
På dette tidspunkt var køb af UV-fotoudstyr næppe en mulighed for amatørdykkere, og ligesom vestkystdykkerne måtte de i min fars dykkerklub, Stockholms Sportdykarklubb, bygge det meste selv i 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne.
Ligesom Hans Hass brugte de til at begynde med et tysk Robot-kamera, og heldigvis var der nogle i klubben, der var gode til finmekanik. Det første undervandshus blev bygget af en kasserolle med en rund plexiglasplade foran. Eneste kontrol var lukkeren, så det gjaldt om at indstille blænde og lukkertid korrekt på forhånd, tilpasset lysforholdene ved det aktuelle dyk.
Det blev – trods alt – til nogle fine billeder,...
, 
