Velkommen til sølandet
– dykning i Silkeborgsøerne
En tur til Silkeborg og omegn med dykkerudstyret i bagagerummet er, som det fremgår af denne artikel, tiden værd. Flere af de talrige søer omkring byen byder på oplevelser, som på alle måder adskiller sig fra dansk kystdykning. Og som sidebonus er det endda sundt for udstyret at blive dyppet grundigt i ferskvand en gang imellem.
Masken sidder som den skal. Der står 215 bar på manometret. Vi kunne ikke være mere klar, og spændingen er stor. En gruppe bekendte har fortalt, at dykningen i Silkeborgsøerne skulle være noget specielt, og vi har sat os for at efterprøve påstanden. Hvad mon der venter os dernede? Min makker melder klar og luften lukkes ud af BCD’en.
Tyngdekraften trækker os langsomt ned i Almind Søs løvgrønne vand. Det er øjeblikkeligt klart for os, at ikke alt er, som det plejer at være. 98 procent af mine dyk er blevet gennemført i saltvand, og den ferskvandsverden, som nu åbenbarer sig foran mit forventningsfulde ansigt, adskiller sig markant fra alt, hvad jeg tidligere har oplevet.
Vandet føles anderledes i ansigtet. Det smager endda udmærket, men vi undgår at drikke for meget af det. Man kan aldrig vide, for Almind Sø ligger trods alt lige ved siden af en trafikeret vej. Alligevel har biologer fra Århus Amt konkluderet, at søens vand er meget rent. Søen har været kendt og flittigt brugt af Silkeborgs badeglade borgere igennem mere end et århundrede.
Gamle grene ligger spredt på bunden og vidner om, at vi befinder os midt inde i et af de største, danske skovområder. Her er ingen tang eller revler, ingen fladfisk, søstjerner, krabber, torsk eller noget som helst lignende. En aborre kommer med rejst rygfinne glidende forbi masken og understreger en gang for alle, at dagens dykning foregår i et nyt og spændende univers.
Vi fortsætter ned langs den skrånende mudderbund. Dybdemåleren fortæller, at vi nu passerer ti meters dybde. Et drastisk fald i vandtemperaturen afslører, at vi har ramt springlaget. Vi tilbringer nogle få minutter i det iskolde bundvand, der forbliver ved nogenlunde konstant temperatur året rundt. Hernede er der ikke meget lys eller liv, og vi beslutter os hurtigt for, at resten af dykket skal gennemføres på lavere vand. Det skal vise sig at være dagens bedste beslutning.
Vrag i sigte Det føles behageligt at komme tilbage til det varmere vand, som findes i søens øvre lag. Samtidig med, at vandet bliver varmere, bliver lyset stærkere og vi opdager, at livet vender tilbage på undervandsverdenens teaterscene. Bunden er oversået med dammuslinger, som døgnet rundt filtrerer vandet for spiselige partikler. En enkelt musling kan filtrere op til en kubikmeter vand i døgnet, og et stort antal muslinger som her kan derfor være med til at gøre søvandet en hel del klarere.
Vi kigger helt tæt på bunden og opdager et mylder af liv. Her er myggelarver, dafnier, vandtæger, biller og snegle i gang med dagens gøremål. Nogle lever af visne blade eller andet plantemateriale, andre er rovdyr, men fælles for dem alle er, at de har travlt. Søbunden byder på masser af næring og leverum til de små væsner, som eksisterer sammen i et nøje balanceret økosystem.
Pludselig gør min makker tegn til, at han har opdaget noget interessant. Han vifter febrilsk højre arm med en sådan kraft, at opdagelsen må være meget...