DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Video  Video
Videoskolen del 2 – beret med billeder
En videograf i klassisk faldskærmsposition under en optagelse af tigerhajer ved Bahamas. Både dykker og uv-hus er perfekt balanceret, så der kan komme stabile optagelser i kassen.
Videoskolen del 2 – beret med billeder
Videoskolen del 2 – beret med billeder
Videoskolen del 2 – beret med billeder
R Oftest får man et et helt andet nærvær i billedet, hvis kameraet kommer ned i øjenhøjde med motivet. Her anvender videografen en ekstern monitor, som gør det hele lettere.
Videoskolen del 2 – beret med billeder
Komposition er ét af de vigtigste elementer, når din film skal have et professionelt touch. Her er et klassisk eksempel på, hvordan man anvender forgrund og baggrund i kombination med tredjedelsreglen.
Videoskolen del 2 – beret med billeder
Nærbilleder er vigtige puslebrikker, når du vil skabe en slags intimitet med motivet og variere billedsproget. Men husk at variere vinklerne, så det ikke bliver for statisk og kedeligt for tilskueren.

Videoskolen del 2

– beret med billeder

Tekst & foto Magnus Lundgren
At det er let at filme, men svært at fotografere, er en udbredt misforståelse. Det er en fælde for den filmende dykker, for sådan forholder det sig ikke. Godt nok er det let at trykke på record og få en god kvalitet på filmoptagelsen, men det er svært at lave en seværdig film. Her får du en guide til, hvordan du skaber din historie og forbedrer din filmteknik, men også til, hvilke optagelser du skal have med dig hjem for at kunne redigere din egen blockbuster. At optage video havner uden tvivl under Othellos berømte devise A minute to learn, a lifetime to master!

Så sidder du der foran computeren, lige lovlig solbrændt efter en uge i Rødehavet. Så går virkeligheden op for dig. Filmsekvenserne på din harddisk er det eneste materiale, du har at arbejde med. Hverken mere eller mindre. Så ud over, at du har styr på din teknik, så er det oftest en stor fordel at have en generel story klar, inden du dykker. Men kan sagtens planlægge sine filmsekvenser, så man har dækning, når man kommer hjem. Hvilke optagelser, overgange, udsnit og vinkler behøver du? Det er en kunst at få de rette sekvenser i kassen, når du skal bygge din historie, så lad os sørge for, at du bliver rustet inden dine næste videodyk.

Storytelling
Du kan fastholde dit publikum i maksimalt to-tre minutter med smukke billeder, der er klippet sammen fra din sidste rejse. Derefter bliver hjernen træt af de nydelige sekvenser. Ved at skabe en rød tråd, et forløb, så begynder hjernen bevidst eller ubevidst at leve sig ind i handlingen, engagere sig og overveje, hvad der mon sker nu og forsøge at regne slutningen ud, en rød tråd. En historie behøver ikke indebære, at man følger pukkelhvalernes lange rejse fra Antarktis til parringspladserne omkring Tonga. Turen til det lokale dykkested kan sagtens være et godt udgangspunkt for at fortælle en historie.
En måde at få gang i en handling er at opfinde et ”tema”. Det kan være en stemning, en farve, en form eller en anden gennemgående idé. Det hele kan være så enkelt som fx bobler. Først ser man, hvordan dagen starter med morgenmad og kogende kaffe (bobler) i kaffemaskinen. Derefter går turen til dykkestedet, hvor I rigger til. Et nærbillede af en af klubkammeraterne, som tygger tyggegummi og blæser en boble, som sprækker. Lige når boblen springer, klippes videre til plasket, som opstår, når en dykker hopper i vandet – omgivet af bobler. Under dykket burde det ikke være svært at variere bobletemaet, og så afslutter du med billeder oppe på land eller i båden, hvor man måske griller og skåler ved ilden med skummede øl (eller en alkoholfri, men skummende drik).

Den røde tråd
Alle film har nogenlunde samme anatomi, som enkelt kan beskrives med en begyndelse, som skal fange vores interesse, en midte, som udvikler temaet og opbygger historien, samt en tydelig slutning. Vi kommer nærmere ind på dramaturgi i næste nummer (Videoskole del 3), når det bliver tid til at klippe i filmen. Men det er vigtigt at indse, at det principielt er de samme byggeklodser, der skal bruges, uanset om filmen handler om et fyraftensdyk ved en lokal strand, eller der er tale om en BBC-produktion om Sydafrikas Sardine Run – begyndelse, midte, slutning. Så bestem dig for din røde tråd, din story, og prøv derefter at holde dig til den.
Lige inden et filmdyk handler det mest om at involvere din makker og/eller dykkeguide i dine indspilninger. Det kan være så enkelt, som at man har en snak om, hvad man kan forvente under dykket, og hvilke sekvenser som...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Fakta

Undgå lækage
Jeg er ked af at sige det, men 99 pct. af alle situationer, hvor der kommer mere eller mindre vand i undervandshuset, skyldes brugeren selv. Alle uv-huse har O-ringe, og det er disse O-ringe,...

Fakta

Inden første dyk
Har du netop købt et nyt uv-hus, eller er det første dyk i flere år? Så er der ingen genveje. Læs manualen til dit uv-hus. Saml udstyret sammen med en erfaren første gang. Dediker først dyk...

Læs også