DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Fridykning  Fridykning
PP Efter det sidste konkurrencedyk stimlede alle stævnets atleter sammen i udendørspoolen til et gruppebillede.
Casper Tybjerg kiggede forbi og tog lidt billeder af Stig Severinsen.
Medaljeskamlen efter A-finalen i dynamisk uden finner. Guld til Natalia Molchanova fra Rusland, Sølv til Maria Livbjerg fra Danmark og bronze til Kathryn McPhee fra New Zealand.
Når der dystes i statisk apnea, hersker der en andægtig tavshed i hallen. Det kræver koncentration og fokus og atleten skal kunne gå dybt ind i sig selv for at kunne holde vejret i over otte minutter. Her varmer Jesper Stechmann op.
Her bliver den kun 18-årige Rune Hallum, den yngste deltager i en A-finale nogensinde. Bemærk sikkerhedsdykkeren i overfladen.
Overfladeprotokollen skal følges ellers bliver forsøget underkendt. Atleten skal være klar i mælet, når der siges: I’m ok. Her er det svenske Yamina Enedal, der får et godkendt dyk.
Det var et seriøst verdensmesterskab, men der var også tid til at pjatte lidt.

VM i fridykning

– Århus var vært

Tekst og Foto: Morten Bjørn Larsen

Svømmestadium i Århus syder af spænding, da New Zealænderen Guys Brews hoved som det sidste bryder overfladen efter et imponerende længdedyk på 230 meter. En euforisk stemning breder sig blandt tilskuere og atleter. Hermed er VM i fridykning vel overstået og tilbage er der kun medaljeoverrækkelserne og festen.

For fire år siden gik Kurt Lykke Larsen rundt og spekulerede på, hvordan hans elskede sport, fridykning kunne vokse sig større. På daværende tidspunkt trænede Kurt i Århus med så store internationale navne inden for fridykning som verdensmestrene Peter Petersen, Henning Larsen og Stig Åvall Severinsen. Kurt havde med succes et par gange afholdt fridykkerstævnet kaldet Århus Triple Challenge, hvor der kom fridykkere fra store dele af Europa. Især havde de svenske atleter domineret. Sverige har mange fridykkere i den absolutte verdenstop. I den forbindelse havde Kurt en dag i 2007 en snak med Finn Lyck fra Sport Århus Event, som luftede tanken om at afholde VM i fridykning i Danmark i forbindelse med sportsåret 2009.
Det blev startskuddet til hele ideen om at trække VM i pool-disciplinerne inden for fridykning til Århus. Kurt begyndte nu at søge økonomisk støtte af Sport Event Denmark og Dansk Sportsdykker Forbund, som hurtigt var villige til at bidrage til at få et VM i Danmark stablet på benene. Der blev dannet en styregruppe og derefter gik det slag i slag med at få samlet hjælpere, sikkerhedsdykkere og alt hvad der skal til for at få verdens største fridykker-event op at køre.

Indledende manøvrer
Lørdag d. 15. august bliver der åbnet for den officielle træning. Århus svømmestadion summer af travlhed, og medhjælpere styrter rundt med forskellige opgaver. Nogle hænger bannere op, andre slæber borde og stole på plads til de 186 atleter, der skal spises af i en tilstødende gymnastiksal. Der er allerede ankommet en del atleter fra lande som Japan, New Zealand, Venezuela og USA. De er kommet i god tid for at være helt ovre jetlagget, når der fra onsdag skal konkurreres. De følgende dage ankommer flere og flere atleter, og de mange glade gensyn giver en god og kammeratlig stemning i hallen.
Tirsdag er der efter endt morgentræning indskrivning for atleterne. Her vises lægeattest, pas og et vidne verificerer. Kl. 14.00 er der AIDA-åbningsceremoni på svømmestadion, og kl. 16.00 går alle ca. 250 personer, der er involverede i VM, i samlet optog gennem Århus, hvert land med et stort navneskilt som ved en OL-åbning. Solen skinner og mange århusianere stopper op og kigger på. Århus Rådhus byder på pindemadder, drikkevarer og fine taler fra alle de højtstående fra AIDA og CMAS.

Sæt i gang
Onsdag starter stævnet for alvor – det er nu, det sidste års øvelser og planlægning skal stå sin prøve. Alle er på dupperne – arrangører, mediefolk, crew, sikkerhedsdykkerne og sidst, men ikke mindst, atleterne. I kvalifikationsrunden kæmpes der om pladserne i A- og B-finalerne for DNF (dynamisk uden finner – længdedyk). A-finalerne er kampen om 1.-8.-pladserne, B-finalerne er pladserne fra 9.-16.
Når der dykkes uden finner, foregår det på en 25-meterbane for at få mest muligt ud af enertien, når atleterne sætter af fra kanten. Det gælder derfor også om at have så meget bly som...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også