DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Vragdykning de Luxe

Tekst: Marko Wramén - Foto: Håkan Johansson

Den diskrete, men hjemmevante lyd af morgenmad, der sættes frem, vækker mig. Et hurtigt blik ud af kahyttens koøje fortæller om solskin og et stille hav, så jeg næsten kan høre mit dykkeudstyr kalde på mig oppe fra dækket.
Disse linier skriver jeg et stykke tid senere med udsigt over en spejlblank og sommerduftende Østersø, på vej ud mod dagens første vrag. Det er skønt at være på dykkekrydstogt.

tSnart er vi fremme og ankrer dykkeskibet op ved bøjen.
Overfladevandet er forfriskende svalt, men da vi er kommet et stykke
ned viser termometeret fire kølige grader. En uges blæst har rørt
vandet op og sigten er knap ti meter. Men alle Director Reppenhagens
spændende seværdigheder får mig snart til at glemme både kulde og
halvdårlig sigt. Som så ofte på disse ældre dampere, er stævnen robust
og lige, uden dermed at miste sin elegance. Begge ankre hænger på deres
plads og nede ved bunden på 40 meter har strømmen gravet et reelt hul
ud under stævnen, som her er knivskarp. Inde i forskibet findes
sømændenes vægmonterede køjer bevaret og en enlig støvle ligger
tilbage, forladt af den stressede besætning, da de forlod skibet for 89
år siden.
I midterbygningen er den kendte kakkelovn faldet sammen, men
fundamentet står der endnu. Sirlige trædetaljer i indretningen vidner
om håndværksmæssig stolthed fra en anden tid, men også om et stramt
klassesamfund, hvor der er forskel på folk, for det her er kaptajnens
salon. Tydeligst ses det måske i selve toiletkummen, hvor porcelænet er
elegant dekoreret med naturmotiver og hejrer. I et par æsker, som står
åbne, ligger dele af en avis halvt gemt i slammet. Ser man nøje efter,
kan man faktisk læse enkelte tyske ord trykt med typisk kantet
frakturskrift.
Agterstavnen er brækket og peger næsten ret ned mod bunden. På
styrbordssiden ved det bageste lastrum ligger der, som der plejer på
sådanne gamle skibe, en reserveskrue, men ellers er det midt- og
forskibet som byder på de fleste attraktioner.
Da dagen er omme har jeg foretaget tre dyk på Reppenhagen med
sammenlagt 95 minutters bundtid. Billeder af etagekøjer, skriveborde,
kommoder og boghylder findes fortsat på nethinden, men størst indtryk
gjorde alligevel det smukke toilet (som havde et ituslået badekar ved
siden af sig) og den ensomme støvle. Genstande, som minder om, at dette
nedbrudte skib engang var det stolte hjem for mange sømænd.

Rutchebane Morgenen efter
blæser det en halv pelikan og jeg tager ret hurtigt en søsygetablet.
Borte er gårsdagens sommeridyl, nu er det sej skandinavisk
efterårsdykning, i alt fald føles det sådan. Efter næsten en times
rutchebanetur kan jeg omsider dykke på dampskibet S/S King som gik på
grund ved Utklippans Fyr den 23. november 1941. Af hensyn til mine
medpassagerer udnytter jeg ikke min Inspiration rebreathers fulde
kapacitet, men holder mig inden for ikke-dekompressionsgrænsen – hvor
sjovt er det at ligge og rulle rundt i vandoverfladen og vente på en
langtidsdykker?
Trods søgangen bliver det et fint dyk som foregår omkring midtskibets
overbygning. Træindretningen er velbevaret, med hvidmalede vægge og de
fleste koøjer (...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også