DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
WWF-klumme – den gode cirkel
WWF-observatører om bord på indonesiske fiskerbåde lærer fiskerne at undgå bifangster ved at bruge såkaldte cirkelkroge.
WWF-klumme – den gode cirkel
WWF-klumme – den gode cirkel

WWF-klumme

– den gode cirkel

Af Lene Topp, WWF Verdensnaturfonden

I vores arbejde er det af og til de mest simple løsninger, der giver de mest fantastiske resultater. Jeg har tidligere nævnt Smart Gear-konkurrencen, der jo er så fascinerende, netop fordi de indsendte forslag er så uendeligt simple. Denne gang handler WWF-klummen om den bifangst, der er den absolut største trussel mod verdens bestande af havskildpadder – og om nogle simple tiltag, der næsten kan fjerne denne trussel.
Min kollega Lida, har fra havnen Benoa på Bali arbejdet med bifangst-problematik i en årrække. Benoa er hovedcentret for langline-fiskeri i Indonesien, og fiskerne kender alt for godt til at få delfiner, fugle og havskildpadder på deres kroge, men de vil meget gerne reducere denne bifangst. – De vil fange fisk, ikke skildpadder!, som Lida udtrykker det. En anden fiskerikollega, Imam, fortæller, at de fleste lokale langelinefiskere tror, at det medfører dårlig fangst at have havskildpadder om bord. Og fiskere fra Kina og Taiwan anser skildpadderne for at være guder, som derfor skal behandles med dyb respekt.
Men alligevel sker det alt for ofte. Fra april til december 2006 havde WWF observatører om bord på tunfiskefartøjer fra tre indonesiske havne. Observatørernes resultat viste, at på 539 liner med i alt 832.208 kroge, blev bifangsten 85 havskildpadder, en hval, to delfiner, to havfugle, og 507 hajer.
At have gode observatører om bord har i øvrigt vist sig at have en utrolig værdi for WWFs arbejde med havskildpadder. Observatørerne er ofte med fiskerne på havet i flere måneder, og der skabes tillid mellem alle parter. Observatørerne giver også fiskerne instruktion i hvordan de bedst kan sætte uheldige dyr fri igen.
WWFs løsningsforslag til bifangstproblematikken går ud på at udskifte de gængse J-kroge med såkaldte cirkelkroge. Det er en større og meget rund krog, som både fisk og havdyr ikke sådan lige kan sluge. Krogene er i en årrække blevet testet med gode resultater, specielt hvis madding af blæksprutter erstattes af små makreller. Men fiskerne på Bali tror ikke på de store kroge, hvor maddingen syner af ingenting. Så WWF har måttet sande, at det er svært at ændre fiskerimetoder. Fiskeriet er allerede i nedgang, omkostningerne er steget på grund af øgede oliepriser, og fiskerne er skeptiske overfor nye tiltag. – De ved jo ikke om nyt udstyr vil betyde, at fiskeriet bliver værre eller bedre, forklarer Lida.
Så det har ikke været let at få langlinefiskerne med på ideen.
– Men så i december sidste år fik vi et opkald fra en kaptajn fra Benoa, der var villig til at give det en chance, fortæller Imam. Han stod til søs med 1000 cirkelkroge om bord – og 1000 almindelige kroge til sammenligning. Efter at have sat linerne ti gange ringede han til Imam. Budskabet var klart: cirkelkrogene havde givet bedre fangst end de almindelige j-kroge. Succesraten på cirkelkrogene var på 55 procent – og ingen havskildpadder. På de almindelige kroge var der bid på 45 procent af krogene, og en...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også