Hans Hass

Det var først efter anden verdenskrig, at udforskningen af vore have fik ordentlig fart på. Takket være udviklingen af dykkeudstyr og vandtætte kamerahuse, fik marinbiologer og havforskere unikke chancer for at studere det marine liv, havets dyr og deres adfærd, direkte i deres eget miljø. Hans Hass var en af de første, der forstod de muligheder, som åbnede sig. Allerede i 1937 mødte han undervandsverdenen for første gang. Han var atten år og  ferierede i Sydfrankrig. Der fik han smag for undervandsjagt, og hvem kunne vide, at den unge knøs skulle blive pioner og  forbillede for dykkere og undervandsfotografer over hele verden?

Finner
Et år senere i 1938 på en ekspedition i Jugoslavien, tog han sine første undervandsbilleder. Han anvendte et kamera i et hjemmelavet undervandshus. Det var også første gang han anvendte den nye opfindelse: svømmefødder. Det var en god oplevelse, for det gjorde, at han kunne holde hænderne fri til kameraet. 1938 var også det første år Hans prøvede at dykke med den tids tungdykkerudstyr. Efter at have fridykket med finner og kamera i hænderne, føltes det ret begrænsende at være nede med en dykkerhjelm på og kun kunne gå rundt på bunden. Desuden oplevede han, at boblerne forstyrrede fiskene. Alligevel kunne man ikke se bort fra det faktum, at det klodsede udstyr gav mulighed for at blive nede i længere tid. Det skrev han sig bag øret og arrangerede en dykkeekspedition til Curaçao og Bonaire i Caribien. Året var 1939 og fornøjelsen ved at jage med harpun var aftaget til fordel for jagten med undervandskameraet og en stigende interesse for marinbiologi og zoologi. På grund af krigen blev han hængende i Caribien længere end planlagt. Hans spildte dog ikke tiden, men lavede sin første undervandsfilm. (se i øvrigt vragleksikon DYK12/2003, red).

Svømmedykker
I 1942 testede Hans Hass før første gang sine finner sammen med et selvforsynende åndingsapparat. Det skete under Middelhavets turkisblå overflade i Grækenlands ørige. Pludselig kunne man bevæge sig smidigt i vandet og nå steder, der tidligere havde været utilgængelige. Åndingsapparatet blev udarbejdet sammen med Dräger i Tyskland. Fundamentet var en ilt-rebreather kaldet ”Dräger-Gegenlunge”, som blev ombygget noget for at passe til en fritsvømmende dykker. Blandt andet blev konstant flow-regulatoren erstattet med en demand-ventil og en purge-knap, så dykkeren kunne regulere sin opdrift. ”Mod-lungen” (eng: counter lung eller ty: gegenlunge) blev flyttet  om på ryggen, så man fik friere bevægelighed. Den aktivitet, der blev mulig med dette udstyr, blev direkte oversat kaldt for ”svømmedykning”. Det fungerede fantastisk, og vi sportsdykkere har nok lov til at kalde dette  for en historisk begivenhed! Den er dokumenteret i filmen Menschen unter Haien.
fordele og ulemper Inden svømmedykkerteknikken kom til, måtte marinbiologer og forskere nøjes med fangster...