Freddy Storheil
– det skal ikke være for enkelt
Freddy Storheil havde en kometkarriere som forretningsmand i begyndelsen af 1970’erne. Han producerede og importerede kosmetik, og geschæften gik strygende. Da han var 33 år, mente han, at han havde tjent penge nok, og gik med tanker om at gå på pension.
– Det lyder vanvittigt i dag, men dengang mente jeg det alvorligt. Efter et år, var jeg ved at blive vanvittig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle give mig til, fortæller Freddy.
Vi sidder på Freddys sejlbåd Colona II, der har været hans andet hjem i over 30 år. Solen er ved at gå ned over havnebyen Kawthaung i Burma. Vi har netop tilbragt en uge med dykning i Mergui-øhavet og ved Burma Banks. Omkring os suser støjende long tail-både i den travle men primitive havneby. Larmen fra motorerne gør det af og til svært at høre, hvad Freddy siger. Han snakker med en lavmælt og præcis diktion, der forlener ham med en ekstra autoritet. Man lytter, når han taler. Over 30 år på havet har givet ham en ro og et overblik, der gør, at man føler sig helt tryg under hans kommando. Han styrer sit skib med en myndighed og en sikkerhed, der kun kommer efter årelang erfaring på de syv have.
Havde du en idé om, at din pensionisttilværelse skulle handle om dykning?
– Overhovedet ikke. Det var et tilfælde. Jeg havde en sejlbåd i Norge og den sejlede jeg til Middelhavet, men min danske kone afskyede skibe og hav, så hun blev hjemme i Norge. I to år pendlede jeg frem og tilbage mellem Middelhavet og Rødehavet. Snart stillede min kone mig overfor det klassiske valg: Mig eller båden? Det blev båden, griner Freddy.
I 1977 begyndte han at sejle med dykkere efter at have mødt en destinationschef fra Tjæreborg i Eilat og snart begyndte der at komme grupper af dykkere ned fra Norge.
– Det var den spæde begyndelse og jeg betragtede det i starten mere som hobbyvirksomhed, husker han.
– Det var først, da jeg kom tilbage til Rødehavet efter at have sejlet jorden rundt i to år, at jeg begyndte at se dykningen som en levevej.
Freddys jordomsejling foregik i Colona II, som han købte i Marbella i Spanien efter at hans oprindelige norske båd Colona sank samme sted under et uheld med en kæde, der sprang.
– I 1981 var min formue ved at være opbrugt. og jeg var nødt til at begynde at tjene penge. Men ægypterne havde netop overtaget Sinai-halvøen, og der var ikke ét menneske i Naama Bay, så vi så os om efter andre græsgange. Vi tog til Maldiverne og sejlede rundt der. Dykningen var fantastisk, men der var for primitivt og det var umuligt at få forsyninger.
Røverhistorier
Freddy endte i Ægypten igen. Og i de næste ti år var han i Rødehavet om vinteren og i Middelhavet om sommeren. Han lavede ikke så meget andet end at sejle rundt, dykke og nyde livet. Når pengene var for små, tog han dykkere om bord.
– Det var en fantastisk periode. Vi fandt hele tiden nye dykkesteder og man...
